Australiere raser over Djokovic

Ifølge chefen for Tennis Australia er spilleres ansøgninger om at rejse ind i landet blevet behandlet anonymt

Australiens premierminister, Scott Morrison, bliver spurgt, hvorfor Novak Djokovic må rejse ind i landet på en 'medicinsk undtagelse'

Sagen om Novak Djokovic' indrejsen er nået hele vejen til Australiens premierminister.
Følg Tennis

En række sportsudøvere, læger og journalister er vrede og forvirrede over, at tennisstjernen Novak Djokovic får lov til at stille op ved Australian Open.

Det skriver det australske medie ABC News natten til onsdag dansk tid.

Alle spillere ved grand slam-turneringen skal være vaccineret eller have en undtagelse for at kunne deltage.

Tirsdag afslørede Djokovic, der ikke har villet udtale sig offentligt om sin vaccinationsstatus, at han har fået en medicinsk undtagelse, så han kan spille med i turneringen, der begynder 17. januar.

Flere spillere har ifølge ABC News fået en undtagelse, fordi de har haft covid-19 inden for de sidste seks måneder. Det vides ikke, om dette er tilfældet for Djokovic, eller hvad der ligger til grund for hans undtagelse.

Alligevel bliver beslutningen kritiseret af blandt andre den tidligere legende i australsk fodbold Kevin Bartlett.

- Novak Djokovic er den bedste tennisspiller nogensinde. Glem Laver, Agassi, Federer, Sampras, Nadal, McEnroe, Connors og Borg, for Novak har vundet 20 grand slams, 87 titler og en milliard dollar, uden at nogen vidste, at han har en invaliderende sygdom. Vi bliver holdt for nar, skriver Bartlett på Twitter.

Forfærdeligt signal
Tennisjournalist Ben Rothenberg har på Twitter delt et billede af den australske regerings regler for, hvem der kan få en undtagelse til at rejse ind i landet.

Han spørger retorisk: 'Hvilken akut og alvorlig sygdom, som de australske myndigheder opremser her, kan en sund atlet, der ligger nummer et i verden, have?'.

Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Stephen Parnis, der er en prominent læge i delstaten Victoria, hvor Australian Open skal spilles, siger til ABC News, at beslutningen om at give Djokovic en medicinsk undtagelse sender et 'forfærdeligt signal' til alle dem, der arbejder hårdt for at stoppe spredningen af covid-19.

Den syvfoldige grand slam-vinder i double Jamie Murray siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at man er nødt til at stole på, at serberen har en 'reel grund til at få en medicinsk undtagelse'.

 

26 har søgt
Han tror dog ikke, at de samme regler ville gælde for ham.

- Hvis det var mig, der ikke var vaccineret, så ville jeg næppe få en undtagelse. Men godt for ham, at han er blevet clearet til at komme til Australien og konkurrere, siger briten.

Ifølge ABC News siger den administrerende direktør for Tennis Australia, Craig Tilley, onsdag til australsk fjernsyn, at i alt 26 spillere har søgt om at få en medicinsk undtagelse til at rejse ind i Australien forud for Australian Open.

Ansøgningerne er ifølge Tilley blevet behandlet anonymt af to uafhængige ekspertpaneler, og kun 'en håndfuld' er blevet godkendt.

Delstaten Victoria var for ganske få måneder siden underlagt en af verdens strengeste nedlukninger, og delstatens regeringsleder, Daniel Andrews, har tidligere udtalt, at Novak Djokovic ikke skulle forvente særbehandling, bare fordi han er verdens førende spiller.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.