Bankede de helt store: Nu er tennis-stjerne død

En af 90'ernes store tennisspillere er afgået ved døden blot 52 år gammel

Alexander Volkov bankede Edberg, Sampras, Ivanisevic og var manden, der satte Kenneth Carlsen i gang. Nu er han død 52 år gammel. Foto: ELISE AMENDOLA/Ritzau Scanpix
Alexander Volkov bankede Edberg, Sampras, Ivanisevic og var manden, der satte Kenneth Carlsen i gang. Nu er han død 52 år gammel. Foto: ELISE AMENDOLA/Ritzau Scanpix

Han var top-20 i verden og det helt store navn ved Copenhagen Open i 1992, men blev sensationelt slået af den 18-årige Kenneth Carlsen, der lå nede som nummer 900 i verden.

Nu er den russiske tennisspiller Alexander Volkov død i en alder af 52 år. Det meddeler blandt andet den officielle ATP-tour.

- Jeg kan ikke tro, at det er sandt. Jeg husker altid dine glade grin og vores kampe sammen på landsholdet, skriver 90'er-kollegaen på Davis Cup-holdet, Jevgenij Kafelnikov, på Twitter.

Volkov var to gange i Davis Cup-finalen med Rusland, han vandt tre ATP-titler i Milano, Auckland og Moskva, var i semifinalen i grandslam-turneringen US Open og var oppe som nummer 14 i verden i 1994.

Han bankede undervejs i karrieren verdensetteren Stefan Edberg og var også manden, der slog legenden Björn Borg i svenskerens allersidste kamp som professionel i 1993.

I sidste måned døde en anden af 90'ernes sportsstjerner, som du kan læse LIGE HER

 

Artiklen fortsætter under billederne

Alexander Volkov var stor i 90'erne. Fotos: ELISE AMENDOLA/Alex Brandon/Ritzau Scanpix

Se også: Norsk OL-helt død: Han blev kun 49 år

Se også: Eftersøgt med droner: OL-helt fundet omkommet

 

Se også: Var verdens hurtigste: Nu er han død

I Tyskland huskes han som manden, der pressede Michael Stich ud i fem sæt og endda førte 5-3 i afgørende sæt, da tyskeren vandt Wimbledon i 1991, mens det var Pete Sampras, der stoppede Volkov i US Open-semifinalen i 1993, efter Volkov havde slået den østriske baglinje-stjerne Thomas Muster ud.

Volkov stoppede karrieren i 1998 efter at have tjent mere end 20 millioner kroner, og han blev træner for landsmanden Marat Safin, som han førte til sejr i US Open 2000 og Australian Open 2005, før de splittede op i 2007.

Også den tyske legende Boris Becker begræder dødsfaldet.

- Mine kondolencer, tanker og bønner går til din familie. Husker vores dueller på tennisbanen. RIP, skriver Becker på Twitter.

Boris Becker var ellers Volkovs onde ånd. I 10 opgør blev det udelukkende til tyske sejre, mens Volkov udover Edberg og Muster også slog navne som Ivan Lendl, Goran Ivanisevic, Pete Sampras, Guy Forget, Michael Chang, Michael Stich, Alberto Berasetegui, Sergi Bruguera, Miroslav Mecir, Jakob Hlasek, Emilio Sanchez og Karel Novacek.

Årsagen til Alexander Volkovs død kendes endnu ikke.

John McEnroe og Bjørn Borg træder ind på banen - klar til at spille endnu en finale mod hinanden. Foto: AP Sport og Spil Husker du Borg, Becker og McEnroe: Her er alle skandale-stjernerne i dag

Se også: Han var en af de gode: Tennis-legende død

Se også: Verdensstjerne fan af Wozniacki: - Spiller poker med hendes far