Bare rolig: Caroline er 100 procent klar

Betændelse i håndleddet er ved at være væk, og Caroline Wozniacki kan igen træne fuldt igennem før sin første kamp, som spilles tidligst tirsdag

Caroline Wozniacki kæmper med en bentændelse i det ene håndled forud for Australian Open, men føler sig 100 procent klar. Her ses under træningen i Melbourne. (Foto: Troels Christensen)
Caroline Wozniacki kæmper med en bentændelse i det ene håndled forud for Australian Open, men føler sig 100 procent klar. Her ses under træningen i Melbourne. (Foto: Troels Christensen)

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Det var rigtigt danskervejr med en småkølig brise, da Caroline Wozniacki lørdag formiddag gik ind for at træne på Melbourne Parks Bane 16.

Men en time senere kunne hun lune sig ved tanken om, at hun igen synes helt ovre den skade, som mandag tvang hende til at trække sig fra sin kamp i Sydney med betændelse i venstre håndled. En kropsdel, som hun primært belaster, når hun slår sin dobbelte baghånd.

De seneste dage har hun således kun trænet med forhånden, som da også ser virkelig skarp ud, men nu forsøgte hun så småt at aktivere sit store våben.

Se også: Av-av: Lodtrækning blev mareridt for Wozniacki

- Jeg har taget det stille og roligt, men det føltes fint, da jeg begyndte at slå med baghånden i dag. Jeg kan ikke rigtigt mærke noget til skaden, noterede den ottende-seedede dansker, der dog stadig var iført et elastikbind.

Hun afviser pure, at hun er sat lidt tilbage under skadespausen:

- Jeg ved jo godt, hvordan man slår en baghånd, så det har ikke kostet det store. Jeg har haft nogle gode træningstimer og virkelig givet den en skalle her op til første runde, så jeg ser frem til at komme i gang.

Se også: Ekspert roser skadet Caroline Wozniacki

- Man kan aldrig træne nogle andre småting. På det her tidspunkt skal du ikke ændre så meget. Det handler bare om at få slået nogle bolde og komme ind i rytmen, så du har timingen. Det er for sent at ændre større ting.

- Jeg er hundrede procent klar nu, forsikrede hun.

Caroline Wozniacki møder i første runde den 18-årige amerikaner Taylor Townsend. En kamp, der ifølge Ekstra Bladets oplysninger tidligst afvikles tirsdag, fordi arrangørerne har bestemt, at den modsatte lodtræknings-halvdel skal først i aktion.

Det giver i så fald også en ekstra dag på træningsbanen, så danskeren for alvor har noget i baghånden, når hun server årets første grand slam i gang.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere