Barty udraderer ukrainer i første kamp i Melbourne

Ashleigh Barty var yderst overbevisende, da den australske verdensetter gik videre i Australian Open

Ashleigh Barty havde ikke problemer med at besejre ukrainske Lesia Tsurenko. Foto: Morgan Sette/Reuters
Ashleigh Barty havde ikke problemer med at besejre ukrainske Lesia Tsurenko. Foto: Morgan Sette/Reuters
Følg Tennis

Et sølle parti afgav Ashleigh Barty, da den australske verdensetter gik videre til anden runde i grand slam-turneringen Australian Open.

Barty vandt mandag formiddag dansk tid med 6-0, 6-1 over den ukrainske kvalifikationsspiller Lesia Tsurenko. Den ensidige tenniskamp varede blot 54 minutter.

I optakten til Australian Open har Barty vist storform ved at vinde WTA-turneringen i Adelaide.

Storspillet bragte Barty med ind på Rod Laver Arena i Melbourne, hvor Tsurenko ikke kunne stille meget op.

Især Bartys slicede baghånd voldte ukraineren store problemer, og det endte med et ydmygende æg i første sæt, som man i tennissprog kalder en sætsejr på 6-0.

I andet sæt gentog kampbilledet sig, selv om Tsurenko, der er nummer 119 i verden, var lidt bedre med i flere af partierne.

Ukraineren reddede to matchbolde i egen serv og reducerede til 1-5 og undgik dermed endnu et æg.

Kort efter kunne 25-årige Barty dog serve kampen hjem ved at udnytte sin femte matchbold.

I anden runde skal Barty møde den italienske kvalifikationsspiller Lucia Bronzetti, der er nummer 142 i verden.

Barty, der i 2019 vandt French Open og Wimbledon sidste år, har aldrig vundet Australian Open.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind