Björn Borg købte letpåklædt pige til dansk stortalent

Michael Mortensen blev hentet til Houston og betalt for at tabe til den svenske legende - senere mente svenskeren, det var hans omgang ...

Michael Mortensen takker Björn Borg for kampen i 1977. De vandt! Foto: Preben B. Søborg
Michael Mortensen takker Björn Borg for kampen i 1977. De vandt! Foto: Preben B. Søborg

Michael Mortensen havde altid halskæde, pandebånd og samme ketsjermærke som sit helt store idol Björn Borg.

Enhver kan derfor forestille sig den benovelse, en starstruck 16-årig dansker var ramt af, da han i 1977 spillede opvisningskamp i double sammen med ingen ringere end den svenske legende i Hellerup.

’Jeg var rystende nervøs. Ikke på grund af modstandernes serv eller det hurtige gulv. Det var Borgs ben skråt foran mig, der gjorde mig perpleks,’ fortæller Michael Mortensen i bogen ’Grus’.

’Bagefter sad vi sammen i omklædningsrummet. ’Här. Du kan få den här racket.’ Borg smilede kammeratligt til mig, mens han rakte mig sin Donnay Diamant-ketsjer. Det var en uvirkelig følelse at sidde med mesterens eget værktøj i hænderne,’ fortæller Michael Mortensen.

Nogle år senere i Houston fik danskeren en helt anden gave af svenskeren på en natklub efter en showkamp, hvor Michael Mortensen var hentet ind for at tabe kampen – til en fornuftig purse.

Sorgen er stadig ubærlig, selv om der er gået syv år, siden Filippa omkom i en trafikulykke. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Dansk tennishelts store sorg: Min datter døde i trafikulykke

Borg smed 300 dollar i skødet på en af de mange letpåklædte kvinder og sagde: ’Here, take care of my good friend.’

Michael Mortensen afslog dog pænt den dansende advokatstuderende, der formentlig kunne have ordnet mange paragraffer. Michael havde på det tidspunkt mødt sit livs kærlighed Maria ovre på den anden side af Øresund, hvor han den dag i dag har masser af tennisvenner. Mats Wilander og doublemakkeren Jan Gunnarsson er blot to af dem.

- Vi mødes hvert år i Sverige og i en uge på Mallorca, hvor vi spiller en masse tennis og har det sjovt, fortæller Michael Mortensen, der som aktiv doublespiller tjente ’en direktørløn’ og har kunnet lægge lidt til side.

Michael Mortensen gav den som strandløve i Playgirl. Foto: Preben Søborg
Michael Mortensen gav den som strandløve i Playgirl. Foto: Preben Søborg

Og minsandten om den ellers bly dansker ikke også har givet den som strandløve og fotomodel i Playgirl!

Det afstedkom, at han fire år senere af stewardesserne på Singapore Airlines-maskinen modtog en flaske champagne som ’flyverens flotteste fyr’, da maskinen landede i Melbourne.

- Det er vel meget godt gået efter 25 timers rejse. De andre passagerer må virkelig have set slidt ud, siger en munter Michael Mortensen i dag.

Se også: Godt nyt for Caroline: Kæmpe ændring droppes

Der findes ikke mange billeder, hvor berømte sportsfolk er så rasende, som Serena Williams er på dette billede. Foto: Sarag Stier/Getty Images Tennis - 12. sep. 2018 - kl. 11:12 Fik drøje hug for satire af Serena: Svaret fra hans arbejdsgiver er mesterligt

Se også: Kæmpe nedtur for Caroline

12 kommentarer
Vis kommentarer