Blandt verdens bedst betalte: Så meget tjener Caroline

Caroline Wozniacki indtager en tredjeplads på Forbes' seneste liste over de kvindelige atleter, der tjener mest i verden

Caroline Wozniacki har god grund til at smile over privatøkonomien. Ifølge Forbes er danskeren nummer tre på listen over de bedst betalte kvinder i sportsverdenen. (Foto: AP)
Caroline Wozniacki har god grund til at smile over privatøkonomien. Ifølge Forbes er danskeren nummer tre på listen over de bedst betalte kvinder i sportsverdenen. (Foto: AP)

Selv om Caroline Wozniacki onsdag måtte se sig slået ud af Rogers Cup i Montreal og dermed missede chancen for lidt ekstra præmiepenge til kontoen, skal danskeren ikke frygte for noget økonomisk knockout.

Tværtimod er den 25-årige tennisspiller så godt kørende på den finansielle front, at det kan aflæses på det amerikanske erhvervsmagasin Forbes' anerkendte liste over de bedste betalte kvinder i sportens verden.

Her indtager Wozniacki tredjepladsen på den seneste opgørelse, der netop er offentliggjort, hvor hun kun overgås af sine to konkurrenter fra Maria Sharapova og Serena Williams.

Ifølge Forbes tikkede der i perioden juni 2014 til juni 2015 ikke mindre end 14,6 millioner dollars (ca. 98 millioner kroner) ind på Wozniackis konto, der nyder godt af penge indtjent gennem sportslig succes, men også bugner grundet fornemme sponsoraftaler.

Caroline Wozniacki røg sidste år ud til Serena Williams, men i år var Belinda Bencic stopklods i Rogers Cup (Foto: AP) Tennis - 13. aug. 2015 - kl. 06:53 Wozniacki tvunget i kamp: Det er vanvittigt
Totalen bygger således på tal fra begge dele af 'forretningen' Wozniacki, og det er særligt rollen som levende reklamesøjle, der sender den populære dansker op i den absolutte top.

Således mener Forbes at vide, at ca. 75 procent af Wozniackis indkomst stammer fra kontrakter, hvorfor 74 millioner kroner fløj ind på kontoen som følge heraf.

Og den tendens går igen flere steder på toppen af listen, hvor syv af de ti bedst betalte begår sig som professionelle tennisspillere. Kun racerkøreren Danica Patrick (4. pladsen), MMA-kæmperen Ronda Roussey (8.) og golfspilleren Stacy Lewis (9.) skiller sig ud på den front.

Se også: Tennis-komet forarger under kamp: 'Han knalder din kæreste'

Ingen af de tre er dog i nærheden af at true Maria Sharapova, der er den ukronede dronning, når det gælder hvervet at drive en forretning med sig selv som motor.

Russeren kan notere sig en indtjening i førnævnte periode på 29,7 millioner dollars (små 200 millioner kroner), hvoraf en fjerdedel af summen stammer fra præmiepenge.

Lidt mindre er Williams' indkomst, der lå på ca. 165 millioner kroner, men her var beløbet mere ligeligt fordelt mellem sponsorpenge og kontant afregning efter turneringer. 78 millioner kroner er således havnet på kontoen hos verdensranglistens nummer et som følge af sportslige bedrifter.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

116 kommentarer
Vis kommentarer