Britisk og georgisk overraskelse mødes i Indian Wells-finalen

Cameron Norrie udviste dominans i semifinalen mod Grigor Dimitrov og skal i finalen møde Nikoloz Basilashvili

Se highlights fra dengang Cameron Norrie slog Daniel Evans til Australian Open.
Følg Tennis

Den britiske tennisspiller Cameron Norrie spillede sig lørdag videre til finalen ved den store Indian Wells-turnering i Californien med en overbevisende sejr på 6-2, 6-4 over Grigor Dimitrov fra Bulgarien.

Den 26-årige brite lagde stærkt ud og kom lynhurtigt på 4-0, inden han efter blot 31 minutter servede første sæt hjem.

Dimitrov forsøgte at gøre comeback i andet sæt, men efter to imponerende sejre over Hubert Hurkacz og Daniil Medvedev i de foregående runder virkede det til, at han var løbet tør for energi i den californiske ørken.

Artiklen fortsætter under billedet...

Cameron Norrie (billedet) spillede sig lørdag videre til finalen ved den store Indian Wells-turnering i Californien med en sejr over Grigor Dimitrov fra Bulgarien. Foto: Matthew Stockman/Ritzau Scanpix
Cameron Norrie (billedet) spillede sig lørdag videre til finalen ved den store Indian Wells-turnering i Californien med en sejr over Grigor Dimitrov fra Bulgarien. Foto: Matthew Stockman/Ritzau Scanpix
 

Norrie, der vandt sin første ATP-titel ved Los Cabos Open i juli, holdt hovedet koldt og sikrede sig sejren i eget serveparti, da Dimitrov sendte en returbold i nettet.

Dermed sikrede Cameron Norrie sig sin 46. sejr i år og er nu klar til at bryde ind i top-20, når verdensranglisten bliver opdateret på mandag. Norrie er i øjeblikket rangeret som nummer 26.

2021 har været et transformativt år for Norrie. I september slog han Wimbledon-semifinalisten Denis Shapovalov og verdens nummer fem Andrej Rubljov på vej til San Diego Open-finalen, som han tabte til norske Casper Ruud.

I finalen søndag skal Norrie møde Nikoloz Basilashvili fra Georgien. Natten til søndag dansk tid spillede den 29-årige georgier sig i finalen med en semifinalesejr på 7-6, 6-3 over Taylor Fritz fra USA.

Inden da slog Nikoloz Basilashvili, der ligger nummer 36 på verdensranglisten, på imponerende vis fredag verdens nummer tre, Stefanos Tsitsipas, i kvartfinalen.

De forbløffende sejrscifre lød på 6-4, 2-6, 6-4.

Indian Wells er den største tennisturnering uden for de fire grand slam-turneringer.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT