Britisk tennishåb overlever forskrækkelse i Wimbledon

Sjetteseedede Johanna Konta var længe i fare for at ryge ud til verdensranglistens nummer 58, Donna Vekic

Foto: AP
Foto: AP
Følg Tennis

Det britiske tennishåb Johanna Konta måtte slide hårdt for en plads i tredje runde i Wimbledon.

I et drama i tredje sæt mod verdensranglistens nummer 58, kroaten Donna Vekic, tog den sjetteseedede Konta sejren med 7-6, 4-6 og 10-8.

I tredje sæt skiftedes de to spillere til at holde deres serv, selv når de havde breakbolde imod sig.

En time og et kvarter inde i tredje sæt lykkedes det Konta at fremtvinge to matchbolde efter hinanden.

Den første blev misset, men i andet forsøg lykkedes det at afgøre affæren.

For mindre end tre uger siden slog 21-årige Vekic den fem år ældre Konta i finalen i en opvarmningsturnering i Nottingham.

Onsdagens opgør var ligesom i Nottingham en meget lige duel, hvor Konta nappede første sæt 7-6 i en tiebreak, der endte 7-4 til briten.

Andet sæt gik til den kroatiske opkomling, der lagde ud med et servegennembrud og tog sættet 6-4.

Tidligere på onsdagen avancerede hviderusseren Victoria Azarenka til tredje runde med en sejr over 15.-seedede Elena Vesnina på 6-3, 6-3. Vesnina måtte i andet sæt modtage behandling for en skade.

Azarenka er helt nede som nummer 683 på verdensranglisten, efter at hun på grund af graviditet har været væk fra toptennis i en periode.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.