Brød helt sammen: Tårevædet verdensstjerne tæt på stop

- Jeg ønsker ikke at fortsætte, sagde smerteramt Andy Murray på pressemøde i Melbourne

Andy Murray måtte flere gange holde pause undervejs. Video: AP/SNTV

Dette års Australian Open kan blive den sidste turnering med deltagelse af den britiske tennisstjerne Andy Murray.

Det siger den tidligere verdensetter på et pressemøde i Melbourne fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Andy Murray døjer fortsat med smerter efter en hofteoperation for et år siden.

- Ja, jeg tror, at der er en sandsynlighed for det. Helt sikkert, siger en følelsesladet og tårevædet Murray på spørgsmålet om, hvorvidt han står foran sin sidste turnering på højeste niveau.

Egentlig havde han tænkt sig at bide smerterne i sig frem til dette års Wimbledon-turnering. Men han tvivler på, at det bliver muligt.

- Wimbledon er stedet, hvor jeg gerne ville stoppe, men jeg er ikke sikker på, at jeg er i stand til at spille med smerten i yderligere fire eller fem måneder, siger den 31-årige skotte.

- Det gør for ondt. Jeg ønsker ikke at fortsætte med at spille på den måde, siger han.

Foto: Shutterstock Tennis - 10. jan. 2019 - kl. 11:29 KÆMPE skandale: Politiet anholder 28 professionelle tennisspillere

Den triste udmelding fra en af de seneste årtiers største tennisspillere kommer efter et nedslående træningspas mod Novak Djokovic.

Serberen vandt 10 ud af 12 partier. Men værre var det, rapporterer ifølge flere britiske medier fra Melbourne Park, at Andy Murrays bevægelser var besværede.

Han fortæller, at bare det "at tage sko eller sokker på" er smertefuldt.

Murray overvejer derfor muligheden for endnu en operation for at slippe af med smerterne i sin højre hofte, når ketsjeren er lagt væk.

Disse fire herrer kommer ikke til at figurere på samme managerhold i holdet.dk's turnering i foråret. Det skulle være sikkert og vidst. Foto: AFP Plus Niels slog alle med smart taktik: Det her må du ikke gøre i PL-manager!

Australian Open, der er den første af sæsonens fire grand slam-turneringer, begynder på mandag.

Andy Murray er fem gange nået frem til finalen, men har været så uheldig at møde Novak Djokovic fire gange, mens Roger Federer var modstanderen i den femte finale.

Mens det aldrig er lykkedes ham at komme helt til tops i Australian Open, så har Andy Murray to gange vundet Wimbledon, og en US Open-titel er det også blevet til. Desuden har to gange vundet guld ved OL.

Siden sit nederlag til Sam Querrey i kvartfinalen i Wimbledon i 2017, da omfanget af hans hofteproblem blev tydeligt, har Murray kun spillet to grand slam-kampe.

Han er faldet ned som nummer 230 på verdensranglisten. I første runde af Australian Open møder han den 22.-seedede spanier Roberto Bautista Agut.

Se også: Så hårdt ramte sygdommen: Wozniacki afslører skræmmende detaljer

Se også: Nærmer sig rekord: Mareridt venter Wozniacki i Melbourne

Se også: Spillere kollapsede på banen: Nu tager de nyt våben i brug

Se også: Haarders kolde skatte-skulder til Caroline: - Der var jo ti med i opløbet

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen