Brormand blander sig i ballade om sex-bemærkning

Nick Kyrgios har gjort sig voldsomt upopulær efter en dum bemærkning om Stan Wawrinkas kæreste - Kyrgios' bror gjorde det fredag endnu værre

Den kroatiske tennisspiller Donna Vekic er uforvarende blevet centrum i en strid mellem Stan Wawrinka og Nick Kyrgios. (Foto: AP)
Den kroatiske tennisspiller Donna Vekic er uforvarende blevet centrum i en strid mellem Stan Wawrinka og Nick Kyrgios. (Foto: AP)

Det 20-årige stortalent Nick Kyrgios har gjort sig så upopulær på en tennisbane, at han torsdag aften blev buhet ganske voldsomt af tilskuerne ved Montreal Masters, da han mødte amerikanske John Isner.

Og ikke alene har australieren dummet sig ved at sige noget voldsomt upassende til Stan Wawrinka under en kamp, men hans bror, Christos Kyrgios, gjorde det i løbet af fredagen endnu værre, da han to gange optrådte på australsk radio for at forsvare sin bror.

Se også: Tennis-komet forarger under kamp: 'Han knalder din kæreste'

Balladen startede med, at Kyrgios under sin kamp mod Wawrinka i Montreal sagde, at en anden australsk tennisspiller, Thanasi Kokkinakis, havde knaldet Wawrinkas kæreste, den 19-årige tennisspiller Donna Vekic.

- Kokkinakis har knaldet din kæreste. Det er jeg ked af at fortælle dig, kammerat, sagde Kyrgios til Wawrinka under kampen, og han sagde det så højt, at det blev fanget af en af mikrofonerne på banen (hør det eksempelvis her).

Wawrinka gik efterfølgende på facebook og langede voldsomt ud efter Kyrgios, ligesom en lang række tennisstjerner og fans i hårde vendinger kritiserede Kyrgios for bemærkningen.

Derfor følte broderen, Christos Kyrgios, sig fredag nødsaget til at stille op i to radiointerview for at forsvare sin otte år yngre bror - og det slap han knapt så heldigt fra.

Dagens første interview, med radiostationen Triple M, blev ifølge den australske hjemmeside news.com pludseligt afbrudt, da Christos Kyrgios havde sagt, at Donna Vekic var 'glad for Kokk' - en bemærkning, der på engelsk har umiskendelige sexuelle undertoner.

Christos Kyrgios havde inden da forsvaret sin lillebror med, at denne blot gav igen på en kritik, som Wawrinka havde været ude med i pressen. Hvortil stueværten svarede:

Se også: Tennis-problembarn straffet for sex-fornærmelse

- Forskellen er, at han (Nick Kyrgios, red.) har trukket uskyldige parter ind i det. Han har trukket Kokkinakis og i særdeleshed Donna Vekic ind i det.

Storebroderen gentog senere i et nyt interview sin pointe om, at det blot var gengældelse, og senere skrev han et vredt indlæg på facebook, hvori han afslørede, at Wawrinka havde været temmelig ophidset i omklædningsrummet efter den famøse bemærkning på banen.

- Den pik skal være glad for, at jeg ikke var der, for så ville han være tvunget til at melde fra til de næste par turneringer. Han lagde hånd på Nick - tog fat i ham og sagde en masse upassende kort. Jeg har studeret jura, og det var upassende lort. Han er heldig, at vi ikke lægger sag an, skrev Christos Kyrgios på facebook - senere slettede han dog sin opdatering.

Nick Kyrgios har allerede gjort sig uheldigt bemærket - under en kamp ved Wimbledon blev han så træt af sig selv, at han praktisk taget stoppede med at spille. (Foto: AP)
Nick Kyrgios har allerede gjort sig uheldigt bemærket - under en kamp ved Wimbledon blev han så træt af sig selv, at han praktisk taget stoppede med at spille. (Foto: AP)

Nick Kyrgios har på facebook undskyldt sin bemærkning til Wawrinka, ligesom han har fået en bøde på 10.000 dollars. Hvilket dog ikke sparede ham for at blive buhet i Montreal. Spørgsmålet er, hvor længe tennispublikummet rundt omkring i verden vil minde Kyrgios om, at man skal opføre sig ordentligt.

Se også: Farce! Kontroversiel badboy giver op midt i en kamp

13 kommentarer
Vis kommentarer