Caroline afslører for Kevin: Jeg havde en 'creepy' stalker

De to danske stjerner deler oplevelser sammen på deres vej gennem Monaco - med Caroline bag rattet

Kevin Magnussen og Caroline Wozniacki tager sig en god snak.
Kevin Magnussen og Caroline Wozniacki tager sig en god snak.

Opkald til hotelværelset midt om natten, ihærdige og vedholdende fans ved træningsanlægget.

For Caroline Wozniacki har livet som professionel tennisspiller betydet, at hun ved flere lejligheder er løbet ind i såkaldte stalkere.

Fans, der er gået lidt for langt i håbet eller drømmen om at komme tæt på deres idol.

Hun er gudskelov skånet for værre oplevelser, som såvel tennis som andre sportsgrene er skæmmet af gennem årene, hvor stalkerne er kommet helt tæt på og i enkelte tilfælde endda har overfaldet stjernerne.

Men der har været episoder.

Det har Wozniacki tidligere fortalt til Ekstra Bladet, og det gør hun nu igen - i en anderledes interview-facon med Kevin Magnussen.

De to danske stjerners fælles sponsor, energidrikken State, har foranlediget et møde i en bil i Monacos gader - med Wozniacki bag rattet.

De to taler om flere forskellige ting under køreturen. Blandt andet ihærdige fans.

- Jeg havde en stalker på et tidspunkt, siger Wozniacki.

- Ja, okay, svarer Magnussen

- Det var lidt ubehageligt.

- Hvordan foregik det?

- Så ville de ringe til ens hotelværelse eller sende breve til ens hotelværelse. Finde én over det hele. Hvordan ved de, hvor man er henne? Det var ret creepy, og man vidste ikke rigtig, om han var på hotellet. Men det gik heldigvis over, efter man havde en security fra WTA . De fandt hurtigt ud af, hvem det var, siger Wozniacki.

- Jeg kan forestille mig, når man er en køn pige, så får man de der stalkere. Sådan er det ikke som mænd. Jeg har det ikke i hvert fald, siger Magnussen og smiler.

I en snak med Ekstra Bladet i forbindelse med French Open 2015, fortalte Wozniacki, at hun ikke ønsker, at det skal gå ud over den kontakt, hun har med sine fans.

- Personligt kan jeg godt lide at være tæt på fansene. Uden dem ville det ikke være det samme. Som yngre ville jeg da også have syntes, det var fedt at kunne komme tæt på de spillere, jeg så op til, sagde hun i den forbindelse.

Mens antallet af episoder i Formel 1 er forsvindende få, har tennis været martret af ubehagelige møder mellem fans og stjerner gennem årene.

Værst var Steffi Grafs fan, Günter Parche, der i foråret 1993 stak rivalen Monica Seles ned med en kniv. Men andre stjerner som Simona Halep, Williams-søstrene, Anna Kournikova og Maria Sharapova har haft stalkere inde på livet i større eller mindre grad.

Se også: Caroline i shitstorm: Nu svarer hun igen

Caroline Wozniacki var under så stort pres, at hun helt glemte, hvad stillingen var. Foto: Ritzau Scanpix Tennis - 23. okt. 2018 - kl. 19:07 Så stresset var Caroline: Jeg glemte stillingen

Caroline servede alle steder i feltet, og det var en del af taktikken. Foto: Ritzau Scanpix Tennis - 23. okt. 2018 - kl. 17:25 Ny taktik blev afgørende: - I tredje sæt var hun helt færdig

Se også: Caroline føler med vennen efter tragedie: - Det er forfærdeligt

58 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere