Caroline betaler voldsom pris: Rasler ned efter drama

Nederlaget til Maria Sharapova i tredje runde betyder, at Caroline Wozniacki mister 1.870 af sine point fra sejren sidste år, og flere kan stadig overhale hendes nuværende niendeplads

Ekstra Bladets Troels Christensen vurderer - hvad gik galt?

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Caroline Wozniacki blev ikke alene dykket af Maria Sharapova inde på Rod Laver Arena i tredje runde af Australian Open.

Hun må også imødese et markant dyk på verdensranglisten, hvor hun med meget stor sandsynlighed må forlade Top 10.

Sejren i Australian Open sidste år udløste nemlig hele 2.000 point til ranglisten og sendte hende en kort overgang op på førstepladsen.

Dem skulle hun forsvare i år, men nederlaget i tredje runde betyder, at hun forlader Melbourne med kun 130 indtjente point og altså en manko på hele 1870 point.

Det sender verdens nummer tre på rutsjetur ned gennem toppen af ranglisten, og i skrivende stund er hun ifølge Ekstra Bladets beregninger havnet på en niendeplads med sine i alt 3566 point.

Hele ni spillere kan dog stadig overhale hende – dog ikke alle på en gang, fordi de også mødes indbyrdes.

Navne som Sevastova, Barty, Serena Williams, Wang, Keys, Muguruza, Garcia, Mertens og Giorgi kan således alle overhale danskeren med gode resultater i årets første grand slam.

Tidligere på ugen sagde hun til den danske presse, at hun ikke skænkede sin placering på ranglisten en tanke. For Caroline Wozniacki handler det om at vinde store titler.

Problemet i den sammenhæng er, at hun med en lavere rangering også bliver meget lavere seedet til selvsamme turneringer. De otte bedste seedes eksempelvis til kvartfinalerne.

De lavere rangerede spillere kan altså tidligere i turneringen møde et topnavn, hvilket selvsagt gøre vejen mod finalen noget mere besværlig.

WTA’s næste officielle rangliste udsendes lige efter Australian Open.

Russiske Maria Sharapova var tydeligt glad efter kampen. Foto: Aly Song/Ritzau Scanpix. Tennis - 18. jan. 2019 - kl. 20:04 Sendte Wozniacki ud: Sharapova særligt stolt over én ting

Caroline Wozniacki sled forgæves i Melbourne. Foto: David Gray/AFP/Ritzau Scanpix Tennis - 18. jan. 2019 - kl. 10:14 Sharapova overraskede: Derfor gik det galt for Caroline

Genie Bouchard har ikke haft det store problem med at spille på sit udseende. Foto: Splash Sport og Spil Tennis-baben henrykker: Så skulle du se hendes søster

136 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere