Caroline Wozniacki har besluttet at bevilge sig selv en fridag lørdag.
Både fra medicinbunken og træningsbanen. Det sagde den tabende semifinalist til pressen kort efter sit nederlag på 6-2, 1-6, 1-6 til Simona Halep fredag aften.
- Jeg prøvede alt, hvad jeg kunne, men jeg lavede bare så mange fejl, og jeg ved ikke, hvor de kom fra.
- Jeg tror bare, jeg var træt. Det har været en lang uge for mig. I første sæt spillede jeg ret godt og kom ind i en god rytme. Men i starten af andet sæt lavede jeg et par dumme fejl på vigtige point. Og lige pludselig kunne jeg se mig selv på vej nedad.
- Jeg prøvede virkelig, men jeg kunne ikke. Det var en af de dage, hvor jeg virkelig prøvede at presse på, slå lidt hårdere, slå lidt dybere, gå lidt frem, gå lidt tilbage. Men ingen af tingene virkede, lød det lidt opgivende fra Caroline Wozniacki, der selvfølgelig blev spurgt til sit skrantende helbred.
- Det har afgjort taget hårdt på mig, og jeg er ret godt tilfreds med min uge på den baggrund. Desværre var det ikke nok i dag. Der var ikke mere luft i ballonen.
Tørre tæsk til Caroline efter god start
I næste uge stiller hun op i Doha.