Caroline flyttet i lodtrækning

Har efter Simona Haleps afbud rykket op som andenseedet og kan derfor se frem til et hurtigt gensyn med Victoria Azarenka, der slog hende ud i Australien

Det kan blive til et gensyn med Victoria Azarenka for Caroline Wozniacki (Foto: AP)
Det kan blive til et gensyn med Victoria Azarenka for Caroline Wozniacki (Foto: AP)

Efter afbud fra den forsvarende mester Simona Halep fra Rumænien, er Caroline Wozniacki rykket op på hendes plads som andenseedet i næste uges WTA-turnering i Qatar.

Men det behøver bestemt ikke at være nogen fordel for danskeren, der dermed også er blevet trukket over i den modsatte halvdel af lodtrækningen.

Se også: Wozniackis overkvinde snupper titlen i Dubai

I første omgang stod hun som oversidder til at møde enten Lucie Safarova eller Samantha Stosur i anden runde, men nu er hun rykket over i et lidt skrappere felt i den nedre halvdel.

I anden runde møder hun ganske vist enten en kvalifikationsspiller eller franske Alize Cornet, som hun slog i to sæt i denne uge i Dubai, men så er der ellers lagt op til et brag af en kvartfinale.

Se også: Caroline henter kassen i Malaysia

Her venter potentielt Victoria Azarenka, der for en god måned siden sendte Wozniacki ud allerede i anden runde i Australian Open. Men spørgsmålet er dog, om hviderusseren, der er med på et wildcard, når så langt. I første runde møder hun nemlig ottendeseedede Angelique Kerber, og skulle hun slå tyskeren kan hun ryge ind i den fremstormende ukrainer, Elina Svitolina.

Se også: Caroline: Der var ikke mere luft i ballonen

Skulle Caroline Wozniacki vinde hele vejen, er Agnieszka Radwanska seedet til at blive modstanderen i semifinalen, mens Petra Kvitova er topseedet i turneringen, der starter i morgen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere