Caroline før nattegyser: Hvem blinker først?

- Det er som at smage sin egen medicin, siger Caroline Wozniacki om kontra-kollega Kerber, men Piotr har en plan

Hvem åbner først op i duellerne? Svaret kan komme til at afgøre nattens semifinale, mener Caroline Wozniacki. Foto: AP
Hvem åbner først op i duellerne? Svaret kan komme til at afgøre nattens semifinale, mener Caroline Wozniacki. Foto: AP
Følg Tennis

NEW YORK (Ekstra Bladet): Hvis to kontraboksere møder hinanden, er den ene på et tidspunkt nødt til at gøre et udfald for at fremtvinge en afgørelse.

Det samme scenarie gælder for Caroline Wozniacki og Angelique Kerber, ærkerivaler og mangeårige veninder, der gennem årene har givet hinanden et dusin hårde kampe. Tyskeren med en lille overhånd, siden hun var så fræk at vinde finalen i Farum for fire år siden.

- Vi kan begge godt lide at spille kontra, og så handler det om, hvem der åbner op først. Man kan tage sig selv i at stå og tænke: ’Okay, det er sådan de andre føler det, når de møder mig. Nu får man sin egen medicin, griner danskeren.

Serena nedkæmper råstærk rumæner

- Det handler om at være bedst på dagen. Jeg går ud som underdog igen. Hun er favorit på papiret og burde vinde, så jeg vil gå ud og nyde det og spille min chance.

- Hun har haft en god sæson, så det bliver ikke nemt. Hun spiller aggressivt og går efter sine slag, så jeg skal virkelig være på.

- Det handler om at få en god start. Jeg skal helt sikkert være aggressiv. Hun må ikke få lov at styre for meget.

Frygter Wozniacki knuser hendes barnedrøm

Piotr Wozniacki er inde i samme tankebaner dagen før:

- Caroline skal spille urytmisk. Kerber elsker flade bolde med fart i. Caroline skal prøve at gøre det lidt anderledes denne gang. Måske slå med mere spin og høje bolde. Kerber er stærk og i god form. Hun løber godt, så vi skal tænke os godt om. Hun skulle gerne blive lidt frustreret, siger han.

Netop frustreret kunne tyskeren tit blive tidligere i karrieren, hvor der var udfald undervejs i kampene. I år har hun været som forvandlet. Ikke mindst efter svendestykket i Australian Open, hvor Serena Williams blev slået i finalen.

- Men Wimbledon-finalen var næsten endnu vigtigere for hende, fordi hun der beviste overfor sig selv, at det ikke bare var en enlig svale. Nu er hun fyldt med selvtillid og tryg ved sit spil. Nu ved hun, at hun er en ægte topspiller, der kan vinde de store semifinaler, siger den tyske kender Petra Philippsen.

Tysk ekspert: Sådan får Caroline ram på Kerber

Selvfølgelig er der også forskelle på de to kombattanter. Og især udenfor banen.

Her har den udadvendte dansker forstået at slå mønt af sin popularitet, mens ten mere sky tysker endnu ikke har fået ret meget ud af sin grand slam og sin fantastiske sæson.

Storroser aggressiv Wozniacki: Hun er helt forandret

Det skyldes både et kommercielt, fodslæbende bagland og det, at hun selv føler sig relativt sent modnet. Udenfor banen giver hun ikke ret meget af sig selv.

Inde på banen lader hun ketsjeren tale – desværre for Caroline med temmelig store bogstaver.

Semifinalen bliver en natkassekamp, formentlig med start klokken 03, dansk tid.

Semifinale-braget: Her er deres våben og svagheder

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?