MELBOURNE (Ekstra Bladet): - Vi vil begge gerne vinde. Vi er begge store konkurrencemennesker, siger Caroline Wozniacki om sig selv og Victoria Azarenka.
To fightere, der har konkurreret skarpt siden juniortiden, og to piger, som ind i mellem har været tætte veninder. Til gengæld har de reelt ikke mødt hinanden mere end en gang de seneste fire år, og den kamp i 2013 vandt hviderusseren.
- Vi har begge mere spin på forhånden og slår fladere med baghånden. Vi bevæger os begge forholdsvis godt, fortsætter Caroline sin sammenligning, før hun peger på en lille forskel:
- Jeg server måske lidt bedre end hende, mens hun måske returnerer lidt bedre.
Piotr før Azarenka-braget: Caroline skal hæve niveauet
Danskeren er formentlig svag favorit før nattens brag i anden runde, for Azarenka havde et skadesplaget 2014. Til gengæld viste den tidligere, dobbelte mester i Australian Open fin form i første runde.
Men den har Wozniacki også, sagde hun efter onsdagens træning.
- Jeg har det fint og føler, at jeg rammer bolden godt. Jeg skal bare ud at spille nogle kampe, svarer hun lidt irriteret på det retoriske spørgsmål om, hvor langt hendes nuværende form er fra det imponerende niveau ved sæsonafslutningen.
Mesterlig modstander: Caroline er farlig
- Det er selvfølgelig ikke den nemmeste anden runde. Men alle vidste, at hun ville havne et eller andet sted i lodtrækningen, og det blev så ved mig. Men sådan er det. Hvis man vil vinde turneringen, så skal man slå nogle gode spillere hele vejen. Så om det sker i anden eller fjerde runde gør ikke den store forskel.
- Selvfølgelig bliver det hårdt. Hun har vundet her før, er rutineret og kan spille på et rigtigt højt niveau. Men jeg vil mest fokusere på mig selv og mit eget spil.
Caroline Wozniackis kamp i anden runde er sat til at gå i gang kl. 09.00 dansk tid torsdag morgen.
Absurd patriotisme: Caroline snydt for centre court
Her afgør Caroline Wozniacki sin kamp i første runde:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.