Caroline foran kæmpe udfordring: Kun ét krav til dagens gyser!

Karolína Plísková slog Petra Kvitova. Det betyder, at Caroline Wozniacki skal vinde i to sæt senere torsdag

Caroline Wozniacki skal ikke bare vinde sin kamp mod Elina Svitolina torsdag eftermiddag for at avancere fra gruppespillet i WTA Finals. Danskeren skal vinde 2-0 i sæt for at nå semifinalerne.

Det blev en realitet, da Karolína Plísková besejrede Petra Kvitova i det rent tjekkiske møde i WTA Finals med cifrene 6-3, 6-4.

Plísková er dermed klar til semifinalen, mens Kvitova er ude efter tre nederlag. Wozniacki tager den anden plads videre med en sejr i to sæt. Alle andre udfald sender Elina Svitolina videre i turneringen i Singapore.

Plísková lagde ud som lyn og torden og bragte sig hurtigt foran 4-0 og var ved denne stilling også foran 40-0 i egen serv, inden Kvitova fandt fighterviljen frem.

Kvitova sled sig alligevel til partiet på sin fjerde breakbold og reducerede også til 2-4.

Men derfra havde Plísková styr på sagerne i egen serv og sikrede sig sættet 6-3.

Dermed mistede Kvitova sin mulighed for at gå videre i turneringen, da hun behøvede en sejr i to sæt, men det fik hende ikke til lægge sig ned. Derimod bragte hun sig foran 3-0.

Men Plísková kom tilbage. Hun kunne godt tåle at tabe et sæt og stadig sikre avancementet, og pludselig lignede hun én, der ønskede en hurtig afgørelse.

Hun fik overtaget i kampen og vandt seks af de sidste syv partier.

Klokken 13.30 dansk tid skal den sidste kamp i gruppen afvikles med Wozniacki og Svitolina som aktørerne.

Den kamp dækker Ekstra Bladet LIVE

Se også: Caroline afslører for Kevin: Jeg havde en 'creepy' stalker

Se også: Caroline i helt ny situation

Se også: Piotrs opråb: Lad mig hjælpe Clara  

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere