Caroline hylder veninden: Fantastisk at Serena er tilbage

- Det er stort for Serena, stort for turneringen, stort for alle, mener Wozniacki om venindens beslutning om at vende tilbage til Indian Wells efter 14 år

Caroline Wozniacki kendte allerede venindens comeback-planer (Foto: AP)
Caroline Wozniacki kendte allerede venindens comeback-planer (Foto: AP)

Caroline Wozniacki udtrykker begejstring over, at Serena Williams efter 14 års fravær har besluttet sig til igen at spille den store turnering i Indian Wells, hvor hun i 2001 følte sig udsat for et groft, racistisk overgreb fra publikum i finalen.

- Jeg tror, Serena får en fin reaktion fra publikum i Indian Wells. De vil sætte pris på, at hun igen spiller turneringen. Det er godt for dem at have verdens bedste spiller med her, siger danskeren om veninden i et interview med BT Sport.

Se også: Ekstræner: Gunstigt for Caroline

Amerikanerens comeback foregår selvsagt på det 16.100 sæder store centre court i primetime fredag aften, så der vil være fuld spot på verdens nummer et.

- Hun har så stor en mental styrke, at hun vil håndtere det hele fint, mener veninden.

- Det er stort for Serena, stort for turneringen, stort for alle.

Just another night in the desert @justinbieber #beliebit

Et billede slået op af Caroline Wozniacki (@carowozniacki) den

Det kom ikke helt bag  på Caroline Wozniacki, da Serena Williams annoncerede sin beslutning i en klumme i Time Magazine.

- Jeg havde talt med Serena om det, for hun fortalte mig om sine planer for et stykke tid siden. Det er en stor beslutning. Men for mig betyder det jo, at jeg har en at hænge ud med, griner hun.

So happy to wake up next to this little guy ?? Small things that can make a day so much better! #ihavemissedhim

A photo posted by Caroline Wozniacki (@carowozniacki) on

Caroline Wozniacki er efter sin turneringssejr i Kuala Lumpur rykket frem i den Top 8, der sidst på sæsonen udgør feltet til WTA’s sæsonfinale.

- Alle vil gerne til Singapore. Det er et mål for alle, når sæsonen starter. Det betyder nemlig, at du har haft et godt år, siger hun.

- Jeg har prøvet at være på ferie under WTA-finalen, og det brød jeg mig ikke om, for jeg tænkte hele tiden, at jeg burde være med der og ikke på ferie.

 

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere