Caroline i fornemt selskab: Morede sig med herretoppen og superhelte

En veloplagt Caroline Wozniacki morede sig med herretoppen og en masse børn og føler sig godt tilpas inden sin første runde mandag

Superstjerner og superhelte side om side ved Australian Opens Kids Day-arrangement. TV: AP

MELBOURNE (Ekstra Bladet): De så næsten ud til at more sig lige så meget som de mange børn, der var til stede på Rod Laver Arena ved lørdagens Kids Day forud for Australian Open.

Og det havde de næsten også, bekræftede Caroline Wozniacki, der udover de legesyge unger var i muntert selskab med ingen ringere end verdens bedste Roger Federer, den tidligere verdensetter Novak Djokovic og det canadiske servemonster Milos Raonic.

- Ja, det var ret sjovt at spille med Roger, Novak og Milos. Det var hyggeligt, og vi fik snakket både før og under showet. Vi kender jo hinanden ret godt, sagde danskeren, som blev lykønsket af dem alle med oktobers sejr i sæsonfinalen.

Hele 16.129 børn besøgte anlægget på en ellers regnfuld dag.

- Det er bare sjov og ballade. De fortæller, hvad vi skal lave, men man skal alligevel lige kigge sig lidt omkring og improvisere, grinede Caroline Wozniacki, som tilsyneladende er i godt humør, før det går løs på mandag.

Efter finalen i Auckland har hun nydt at have god tid til at forberede sig på banerne i Melbourne.

Heltene lægger strategi, før børnene kommer på banen. Foto: AP
Heltene lægger strategi, før børnene kommer på banen. Foto: AP

- Det har været fint. Jeg har bare trænet nogle småting og spillet nogle træningskampe, siger den andenseedede dansker, som også har en lokal hittingpartner til rådighed.

- Jeg nød også at holde fri nogle uger og nyde sejren i Singapore. Derefter havde jeg nogle gode træningsuger i Miami.

- Jeg skulle lige i gang i Auckland og finde rytmen, men følte, jeg spillede nogle udmærkede kampe. Alle modstandere er lidt tricky i starten af sæsonen, og der skulle lige gnides lidt rust af.

Caroline Wozniackis humør blev ikke dårligere af, at hendes forlovede David Lee lørdag også ankom til Melbourne.

Hun møder i første runde mandag rumænske Mihaela Buzarnescu.

Caroline Wozniacki i Australian Open

2017, seedet 17

3. runde: Johanna Konta, Storbritanien, 6-3 6-1

2016, seedet 16

1.runde: Yulia Putintseva, Kazakhstan, 1-6 7-6(3) 6-4

2015, seedet 8

2. runde: Victoria Azarenka, Hviderusland, 6-4 6-2

2014, seedet 10

3. runde: Garbiñe Muguruza, Spanien, 4-6 7-5 6-3

2013, seedet 10

4. runde: Svetlana Kuznetsova, Rusland, 6-2 2-6 7-5

2012, seedet 1

Kvartfinale: Kim Clijsters, Belgien, 6-3 7-6(4)

2011, seedet 1

Semifinale: Na Li, Kina, 3-6 7-5 6-3

2010, seedet 4

4. runde: Na Li, Kina, 6-4 6-3

2009, seedet 12

3. runde: Jelena Dokic, Australien, 3-6 6-1 6-2

2008, seedet 64

4. runde: Ana Ivanovic, Serbien, 6-1 7-6(2)

 

Caroline Wozniacki på podiet under pressemødet. Her ville hun ikke gå ind i debatten om Margaret Court Arena. Foto: AP Tennis - 13. jan. 2018 - kl. 09:13 Caroline vil ikke blandes ind i legenders homo-drama

Se også: McEnroe klar i mælet: Caroline tættere på end nogensinde!

1 af 2 Caroline Wozniacki hyggede sig med Roger Federer på Kids Day. Foto: AP
2 af 2 Superstjerner og superhelte side om side ved Australian Opens Kids Day-arrangement. Foto: All Over
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen