Caroline i ny liga efter historisk triumf: Så meget bliver hun værd

- At være stolt sponsor for en grand slam-vinder er mange penge værd, siger sponsorekspert Thomas Badura, der vurderer, at Caroline Wozniackis kommercielle indtægter kommer til at stige mellem 20 og 40 pct. efter sejren i Australien

Se Caroline Wozniacki fejre Australian Open-sejren

Caroline Wozniacki kan sætte 19,4 mio. kr. ind på bankkontoen efter sejren i Australian Open, men grand slam-triumfen ender med at blive langt mere værd for den 27-årige dansker.

Det vurderer sponsorekspert Thomas Badura, der er direktør i sponsorrådgivningsfirmaet SponsorPeople.

For når teamet omkring Wozniacki fremover skal forhandle sponsorkontrakter, er det en grand slam-vinder, som det kan tilbyde. Og den slags hæver værdien.

- Der kommer til at ske et markant løft for hende fremover. Det at have prædikatet grand slam-vinder eller være stolt sponsor for en grand slam-vinder er mange penge værd.

- Hun var også et kvalitetsprodukt før, men nu har hun vist, at hun kan gå hele vejen. Det er prikken over i’et, og hun har fået en anden status. Det gør, at hun øger sin kommercielle værdi markant, siger Thomas Badura til Ekstra Bladet.

Caroline Wozniacki har allerede store globale brands som Adidas og Rolex som sponsorer, og sidste år anslog ESPN i forbindelse med offentliggørelsen af dets top 100 over sportsfolk i verden, at Wozniacki scorer syv mio. dollars (ca. 42 mio. kr., red.) årligt i sponsoraftaler. Og det er formentlig endda et noget konservativt skøn.

Når listen skal opdateres, vil Wozniacki både tage et hop op fra 87. pladsen og have en noget større anslået sponsorindtægt.

- Med sejren i Australien statuerer hun sig som et globalt brand, og det kommer helt klart til at betyde noget, når der skal forhandles med nuværende sponsorer og indgås nye aftaler.

- Det kan være svært præcist at sige, hvor meget hun kommer til at stige. Det kan være alt lige fra 20 til 40 pct., siger Thomas Badura.

Det giver stor værdi for firmaer som Adidas og Rolex, at deres produkter kan ses på en nykåret grand slam-vinder. Foto: Dita Alangkara/AP
Det giver stor værdi for firmaer som Adidas og Rolex, at deres produkter kan ses på en nykåret grand slam-vinder. Foto: Dita Alangkara/AP

Caroline Wozniacki er efterhånden ved at nå karrierens efterår, og det spiller også ind, når sponsorer skal vurdere hendes værdi.

For firmaer som Adidas og Rolex har det en kæmpe værdi, at hun står med deres produktet, lige efter hun har vundet en grand slam, og de vil ikke få samme eksponering, når hun stopper.

- Det bliver måske andre sponsorer, hun tiltrækker fremover, og fra et professionelt synspunkt bliver det interessant at se, hvilke typer aftaler hun laver.

- Hvis hun for eksempel på et tidspunkt bliver mor, åbner det muligheden for en anden type sponsor, siger Thomas Badura fra SponsorPeople.

Caroline Wozniacki har i løbet af sin karriere passeret en samlet præmieindtjening på 180 mio. kr., men er endnu mere værd uden for tenninsbanen.

- Er det ikke allerede, kommer hendes sponsorindtægter til at overstige hendes præmieindtægter.

- Hun er den danske sportsudøver, der ligger klart bedst i forhold til sponsorindtægt, siger Thomas Badura.

Læs, hvor meget de danske sportstjener tjente i 2017 her:

Caroline Wozniacki er Danmarks bedst lønnede tennisstjerne. Foto: AP Sport og Spil Se deres løn: Så meget tjener de danske stjerner

TRIUMF! Foto: AP Sport og Spil Alt om Wozniacki: Hemmelighederne, pengene og billederne...

Caroline Wozniacki kan se frem til at få nye spørgsmål efter sin første grand slam-triumf. Foto: Vincent Thian/AP Tennis - 28. jan. 2018 - kl. 14:34 Caroline jubler: Slipper endelig for sit hadespørgsmål

Caroline Wozniacki havde støtte fra Thomas Sørensen på tribunerne. Foto: AP/Andy Brownbill Tennis - 28. jan. 2018 - kl. 10:21 Herlig video: Dansk målmandslegende i ekstase efter Wozniacki-triumf

103 kommentarer
Vis kommentarer