PARIS (Ekstra Bladet): Med fortidens trænerhistorik in mente var det lidt af en overraskelse, da Team Wozniacki for en måned siden fortalte, at man nu havde lavet en aftale i grussæsonen med spanske Arantxa Sánchez Vicario.
Og da den tidligere verdens-etter med de fire grand slams – heraf tre på Roland Garros – så ikke var at se til de følgende turneringer, begyndte mystikken af brede sig.
Men der er absolut ingen dramatik bag forløbet om den aftale, der altså alligevel ikke blev til noget, siger Caroline Wozniacki til Ekstra Bladet i Paris, hvor hun træner op til French Open, som starter i morgen, men hvor danskeren først kommer i kamp mandag eller tirsdag.
- Hun har mindre børn, så det var svært for hende at få det til at fungere med familielivet. Det var egentlig det, siger hun om den 43-årige spanier, der er mor til en datter på seks år og en søn på tre.
- Var I for hurtigt ude med at annoncere samarbejdet?
- Jeg troede på, at det kunne flaske sig. Det kunne det så ikke, men der er overhovedet ikke noget dårligt bag den historie.
Brutal lodtrækning for Wozniacki i Paris
- Når jeg er i Miami, vil jeg stadig tage kontakt til hende, for jeg synes, hun er en fantastisk person.
- Men hun vil så heller ikke rejse med dig ud i fremtiden?
- Jeg tror, det bliver svært at rejse fra børnene, siger Caroline Wozniacki, der dog glæder sig over at have fået flere gode ting med sig fra de uger, hvor hun trænede med Arantxa Sánchez Vicario, før hun åbnede grussæsonen med en flot turnering og finaleplads i Stuttgart.
- Hun gav mig et par fif om, hvad hun ville gøre, hvis hun var mig, på nogle områder af banen. Vi lavede nogle forskellige grus-øvelser, og jeg fik lært at glide lidt bedre på banen og bevæge mig bedre på underlaget. Det var rart med nogle fif der.
Caroline Wozniacki møder i første runde af French Open italienske Karin Knapp, der møder frem i storform. Hun spiller således finale lørdag eftermiddag i Nürnberg.
Ekspert: Caroline er i Monte Carlo-form
Wozniacki fik masser af opmærksomhed, da hun medvirkede i Sports Illustrated i starten af året