Caroline lander vigtig toårig aftale

Den danske tennisstjerne har forlænget sin kontrakt med det internationale sportsmanagementfirma, Lagardére

Caroline Wozniacki har forlænget sin aftale med sit managementfirma for to år. Foto: AP
Caroline Wozniacki har forlænget sin aftale med sit managementfirma for to år. Foto: AP

Caroline Wozniacki vil med en ny to-årig aftale nå at kunne holde 20 års jubilæum med det store fransk-amerikanske sportsmanagementfirma, Lagardére.

Den danske tennisstjerne har således aftalt at forlænge kontrakten med to år fra årsskiftet. Det fortæller hendes far og træner, Piotr Wozniacki.

- Vi har lige forlænget med to år fra januar. Det er fint, for de trækker i samme retning som os, og vi kender hinanden rigtigt godt, siger han.

Det betyder, at Caroline fortsat vil blive fulgt tæt og rådgivet af franske Julien Cassaigne, som for et par år siden overtog rollen som hendes internationale manager fra amerikanske John Tobias. Sidstnævnte fik en dramatisk afsked med firmaet men er nu igen at finde i tennis-cirkler og på god talefod med danskeren.

Franske Julien Cassaigne fortsætter som Caroline Wozniackis manager i Lagardérs regi. Foto: Getty Images
Franske Julien Cassaigne fortsætter som Caroline Wozniackis manager i Lagardérs regi. Foto: Getty Images

- Julien har vi et fint samarbejde med. Han arbejder godt, er ung og ambitiøs, så det passer godt til os, lyder skudsmålet fra Piotr Wozniacki.

Ekstra Bladet erfarer, at alt andet end en forlængelse ville blive en juridisk besværlig - og formentlig også meget dyr - beslutning for Caroline, idet alle hendes store, internationale sponsorkontrakter ligger i Lagardéres regi.

Hun har store aftaler med Adidas, Babolat, Rolex og Usana i Lagardére, som globalt beskæfter over 1.600 medarbejdere.

Se også: Caroline kryptisk om sin kryptovaluta

Se også: 2018 blev Carolines gyldne år - 2019 kan blive hendes sidste

Se også: Piotr om Carolines sygdom: - Nu skal vi tænke os godt om

Se også: Piotrs opråb: Lad mig hjælpe Clara

 

47 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere