Caroline med mega-sviner til Sharapova: Får spydigt svar tilbage

Maria Sharapova er ikke imponeret over Wozniackis angreb

Foto: AP
Foto: AP

 - Det er respektløst, sagde Caroline Wozniacki med bidsk adresse til turneringsledelsen ved US Open efter sit nederlag. De havde nemlig smidt hende ud på 5 som femte kamp.

Den danske tennis-stjerne var godt oppe i det røde felt over den behandling hun havde fået ved den store turnering og langede også ud efter dopingdømte Maria Sharapova.

- Det er et dårligt signal at sende til de unge, når man kommer tilbage fra dopingkarantæne og bliver behandlet som om alting er fint. Det er ikke noget godt eksempel, lød det vredt.

Nu svarer russeren igen, og det er med spydig tunge.

- Jeg laver ikke kampprogrammet. Jeg er selv et ret stort konkurrencemenneske, så de kan bede mig om at spille i Queens, og selv der er jeg glad. Det betyder intet for mig. Det eneste, der betyder noget, er, at jeg er klar til fjerde runde, og jeg ved ikke, hvor hun er, siger hun ifølge BBC.

Wozniacki er - som bekendt for de fleste undtagen Sharapova - ude af US Open.

Russeren har været holdt ude i 15 måneder på grund af sin dopingdom, men har spillet alle sine kamp på Arthur Ashe Stadium.

Læs hele Wozniackis svada her

96 kommentarer
Vis kommentarer