Caroline misser double med Wimbledonmester

Ville have ekstra kamptræning med Petra Kvitova i Eastbourne, men tjekken blev syg, så nu er dagens singlekamp endnu vigtigere for danskeren

Caroline Wozniacki spiller årets første græskamp senere på eftermiddagen, om vejrguderne vil (Foto: AP)
Caroline Wozniacki spiller årets første græskamp senere på eftermiddagen, om vejrguderne vil (Foto: AP)

Når Caroline Wozniacki lidt senere går på banen i Eastbourne, er det for hende årets første styrkeprøve på græs. På den anden side står til gengæld en modstander, der går ind til sin ottende optræden på det hurtige underlag.

Australske Jarmila Gajdosova har således spillet i både Nottingham og Birmingham, før hun kæmpede sig igennem kvalifikationen på den engelske sydkyst.

Men verdens nummer 58 har også brug for den slags medvind, når hun skal tanke noget sejrstro mod danskeren, der har vundet samtlige syv indbyrdes opgør.

Se også: Derfor heppede Wozniacki på Rorys konkurrent

Wozniacki, der vandt turneringen i 2009 og været i semifinalen de to seneste år, har både kamp- og pointmæssigt brug for en god start på græssæsonen mod en meget chancebetonet spiller.

At danskeren havde udset sig en masse kamptræning på græs blev bevist, da det pludselig fremgik at hun og Wimbledon-mester Petra Kvitova havde tilmeldt sig doublerækken i Eastbourne. En disciplin, som Wozniacki ikke har dyrket siden Farum-dagene med Malou Ejdesgaard og i større sammenhæng ved US Open i 2010.

Se også: Ny talent-vært: Wozniacki afslører tv-drøm

Tjekken har dog meldt forfald på grund af sygdom, og det betyder samtidig, at Caroline Wozniacki rykker op som topseedet i single.

- Jeg har været utilpas, siden jeg kom her og har haft virkelig ondt i halsen. Jeg ville gerne have haft nogle kampe her, men nu må jeg bare sørge for at blive frisk til Wimbledon, sagde tjekken, før hun tjekkede ud og tog til London.

Caroline Wozniackis kampe mod Jarmila Gajdosova kan forventes servet i gang meget sent på eftermiddagen. Hvis vejrguderne vil, for der er lovet regn på det tidspunkt i Eastbourne.

Se også: Tre ugers tæsk til Caroline

Kampen vises på TV3 Sport 2.

Vinderen skal op imod enten russiske Svetlana Kuznetsova eller Flavia Pennetta fra Italien.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere