Caroline og Piotr har en plan: Sådan fanger vi grushajen

Team Wozniacki er fuld af respekt for Kuznetsovas meritter på grus, men de ved også, hvordan hun kan tackles, siger de

Svetlana Kuznetsova kan spille forrygende grustennis og er favorit mod Caroline Wozniacki i dag. Foto: AP
Svetlana Kuznetsova kan spille forrygende grustennis og er favorit mod Caroline Wozniacki i dag. Foto: AP

PARIS (Ekstra Bladet): Der er ikke mange hemmeligheder mellem Caroline Wozniacki og Svetlana Kuznetsova før dagens brag i fjerde runde. For det bliver 14. gang, de står overfor hinanden.

Der er dog lige et men. Da har aldrig dystet på det røde underlag, og den 31-årige tidligere French Open-vinder er en rigtig grushaj med de fineste kompetencer. Det anerkender både Caroline og Piotr Wozniacki.

- Det bliver ikke nemt på gruset, hvor hun føler sig så godt tilpas. Her må hun være en lille favorit, konstaterer Caroline og forklarer:

- Hendes spil passer så godt til grus. Hun bevæger sig og glider godt og når ud til mange bolde, samtidig med, at hun har en hård forhånd.

- Hun behøver ikke bruge baghånden på samme måde som på hardcourt. Grus giver hende lidt mere tid til at komme rundt til at slå med forhånden og diktere.

- Så det er vigtigt for mig at være aggressiv fra starten og serve godt. Hun bruger også sin kickserv godt. Den hopper endnu højere på grus, og det er ikke så nemt at møde den her som på hardcourt.

Piotr Wozniacki kalder det ’en helt anden verden’, når hans datter efter tre kampe mod unge spillere skal op mod russeren klokken 11 i dag på den største bane, Philippe Chatrier.

- Caroline har spillet mod hende så mange gange, og i morgen kommer hun med fuld power og følger fra start til sidst den taktik, som vi har lagt mod hende. Uden at jeg vil melde den højt ud her.

- Kuznetsova er meget farlig på grus. Hun har altid spillet godt her og har vundet turneringen. Hun slår tungt. Men Caroline ved godt, hvad hun skal.

- Omvendt ved Kuznetsova, at mod Caroline bliver det hårdt. For helvede…! Hun ville helt klart hellere have spillet mod den unge pige, lyder det med et optimistisk smil.

Møderne med russeren har i høj grad været karrieredefinerende for Wozniacki og især i New York.

Det var her, hun brød igennem på den store scene i 2009 og her, hun fik vendt bøtten ved US Open sidste år, hvor hun var bagud 0-4 i første sæt, før hun fik vendt kampen og startet sin optur.

Se deres indbyrdes møder her:

Nyklassikkeren Caroline Wozniacki - Svetlana Kuznetsova: 7-6

2016, US Open, 2. runde: WOZNIACKI, 6-4 6-4

2016, Wimbledon, 1.runde: KUZNETSOVA, 7-5 6-4

2015, Zhuhai,1. runde: KUZNETSOVA, 7-5 2-2 (skade)

2015, Eastbourne, 2. runde: WOZNIACKI, 6-7(3) 6-3 6-1

2013, Australian Open, 4. runde: KUZNETSOVA, 6-2 2-6 7-5

2013, Sydney, 3. runde: KUZNETSOVA, 7-6(4) 1-6 6-2

2011, US Open, 4. runde: WOZNIACKI, 6-7(6) 7-5 6-1

2011, Dubai, finale: WOZNIACKI, 6-1 6-3

2010, Montreal, semifinale: WOZNIACKI, 6-2 6-3

2009, US Open, 4. runde: WOZNIACKI, 2-6 7-6(5) 7-6(3)

2009, Miami, kvartfinale: KUZNETSOVA, 6-4 6-7(5) 6-1

2008, Eastbourne, 3. runde: WOZNIACKI, 6-2 6-2

2008, Indian Wells, 4. runde: KUZNETSOVA, 6-2 6-3

Så langt er Caroline Wozniacki nået i French Open

Verdensranglistens nummer 2

2018: Fjerde runde - Daria Kasatkina (Rusland) 6-7, 3-6

Verdensranglistens nummer 12
2017: Kvartfinale - Jelena Ostapenko (Letland) 4-6 6-2 6-2

Verdensranglistens nummer 45
2016: Skadet.

Verdensranglistens nummer 5
2015: 2. runde - Julia Görges (Tyskland) 6-4, 7-6 (4)

Verdensranglistens nummer 14
2014: 1.runde - Yanina Wickmayer (Belgien) 7-6 (5) 4-6 6-2

Verdensranglistens nummer 10
2013: 2.runde - Bojana Jovanovski (Serbien) 7-6 (2) 6-3

Verdenrangslistens nummer 9
2012: 3.runde - Kaia Kanepi (Estland) 6-1 6-7 (3) 6-3

Verdensranglistens nummer 1
2011: 3.runde - Daniela Hantuchova (Slovakiet) 6-1 6-3

Verdensranglistens nummer 3
2010: Kvartfinale - Francesca Schiavone (Italien) 6-2 6-3

Verdensranglistens nummer 10
2009: 3. runde - Sorana Cirstea (Rumænien) 7-6 (3) 7-5

Verdensranglistens nummer 30
2008: 3. runde -  Ana Ivanovic (Serbien) 6-4 6-1

Verdensranglistens nummer 106
2007: Grand slam debut som senior. 1.runde -  Nathalie Dechy (Frankrig) 6-2 6-7 (3) 6-0

 

Se også: Carolines succes-opskrift: Jeg sov som en sten

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere