Caroline om sin stress-kamp: 'Mentalt svært'

Både Svitolina og Wozniacki havde følt sig mentalt pressede til bristepunktet under kampen, der reelt var afgjort før tredje sæt

Se højdepunkter fra kampen her. Video: AP/WTA/SNTV:

SINGAPORE (Ekstra Bladet): Caroline Wozniackis flotte tennis-år sluttede med et nederlag i Singapore Indoor Stadium. Her havde hun kniven for struben med et kynisk krav om en sejr i to sæt over en formstærk modstander med to sejre i bagagen.

Og den forsvarende mester fandt såmænd også mesterspillet frem. Uden at det var nok til avancement til semifinalen.

For da hun havde tilkæmpet sig første sæt, vippede det næste marginalt over nettet til ukraineren, og da de to tog en toiletpause før tredje sæt, var den ene i semifinalen og den anden ude.

Dermed blev tredje sæt nærmest kosmetisk, men der blev alligevel fortsat leveret fin tennis frem til slutresultatet 5-7, 7-5, 6-3 til Svitolina.

- Hvordan var det at spille en kamp på de præmisser?

- Det var selvfølgelig ikke nemt, for der var virkelig pres på mig fra start. Man kan ikke bare få en dårlig start og komme tilbage igen.

- Jeg vinder så første sæt og kan mærke, at hun kan også føler presset. For hun ved, at hun også skal vinde et sæt. Jeg har også mulighederne i andet sæt. Jeg spiller godt og føler, at jeg har mine chancer.

- I tredje sæt er det mentalt svært. Man skal lige hive sig selv op. Men jeg gav den en skalle, og det var desværre ikke nok i dag.

At kampen var en mental udfordring, bekræftede en glad og lettet Elina Svitolina. Ukraineren var glad – og flad:

- Der var et stort pres på os begge to. Jeg blev virkelig presset rent mentalt igennem mange, mange hårde momenter i kampen, for mod Caroline skal der altid en ekstra bold over nettet. Hun jagter altid bolden. Det var måske min mentalt hårdeste kamp nogensinde.

- Hun spillede utroligt på mine fem sætbolde i andet sæt. Jeg lavede kun en enkelt fejl, og på de andre spillede hun som en champ. Hver gang hun var nede, hævede hun niveauet. Det har hun gjort før, og jeg havde ventet det, men det var virkeligt hårdt, sagde semifinalisten, som virkelig har vist storform i Singapore.

- Er et gruppespil en god ide, Caroline?

- Det synes jeg, lød svaret, selv om hun denne aften var offeret for systemet.

- Jeg synes, det er specielt, når man er de otte bedste tilbage, og man ved, at det er en hård turnering, og at det kan gå begge veje. Man burde være sikret nogle kampe, når man er nået så langt og stadig have en chance efter et nederlag.

Caroline forlader sæsonfinalen. Desværre kan hun aldrig forlade sin gigtsygdom. Foto: AP Tennis - 25. okt. 2018 - kl. 17:55 Caroline kronisk syg

Ærgerlig Caroline. Foto: Ritzau Scanpix Tennis - 25. okt. 2018 - kl. 16:20 Trods mesterspil: Caroline ude af sæsonfinalen

I 2015 måtte Andreas Laudrup stoppe  sin karriere som fodboldspiller, efter han blev ramt af en gigtsygdom. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Tæt på Laudrup i gigthelvede: Troede kun det ramte ældre

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere