Caroline om terrortrussel: Gale mennesker skal ikke styre mit liv

- London og Paris er brændpunkter, men jeg føler mig sikker på, at der bliver gjort alt for sikkerheden, siger Wozniacki med Wimbledon forude

Caroline føler sig sikker i Paris, men hun har også en velvoksen bodyguard ved sin side. Privatfoto
Caroline føler sig sikker i Paris, men hun har også en velvoksen bodyguard ved sin side. Privatfoto

PARIS (Ekstra Bladet): I forvejen var sikkerheden i højsædet omkring Roland Garros med 1.200 akkrediterede sikkerhedsfolk i arbejde. Det er lidt flere end i 2016.

Der er grupper af maskinpistolbevæbnede politifolk på gadehjørnerne tæt på anlægget, og alle tennisfans skal i gennem adskillige taske-tjek og kropsvisiteres, før de er inde på stadion.

Men efter det seneste terroranslag i London har sikkerheden fået et ekstra nøk. Også i metroen patruljeres der nu hyppigt.

Caroline Wozniacki er vant til at spille i både Paris og i London, hvor Wimbledon snart løber af stabelen, men hun har – trods tristhed over de seneste nyheder – valgt at slå truslerne helt ud af hovedet.

- Der er selvfølgelig helt forfærdeligt, hvad der er sket i England på det seneste og tidligere her i Paris, siger hun.

- London og Paris er selvfølgelig brændpunkter, men jeg føler mig nu sikker nok, for jeg er sikker på, at arrangørerne gør alt hvad de kan for at højne sikkerheden.

- Jeg føler, at de laver et godt stykke arbejde, siger den danske tennisstjerne, der med sin familie og kæreste bor i et lejet hus tæt på anlægget.

Her ånder alt fred og idyl i det grønne kvarter, men der er alligevel lagt en ring omkring hele området.

- Men hvis nogle få gale mennesker ønsker at sprænge sig selv i luften, er der nok grænser for, hvad du kan gøre for at forhindre det.

- Man kan ikke leve sit liv, hvis man ligger under for terroristernes trusler, så jeg tager det meget roligt. Der er ikke rigtig andet at gøre, siger hun.

Se også: Grinende Caroline afslører: Derfor blev mine stopbolde forbudt

Se også: Kommentar: Carolines kærlighed er også et våben

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere