Caroline overrasker: Udelukker ikke comeback

- Aldrig sige aldrig. Wozniacki giver et lille håb til mange tennisfans verden over

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen og sportschef Allan Olsen sætter ord på Danmarks største tennisnavn nogensinde. Producer: Kristian Hansen.

Tilbage i starten december afslørede Caroline Wozniacki, at hun stopper karrieren efter Australian Open.

Hun vil blandt andet bruge mere tid med sin mand David Lee og starte en familie med ham, skrev hun på sin Instagram-konto.

Nu åbner hun dog en lille dør på klem for et muligt comeback til stor glæde for sine mange tusinde fans.

- Når jeg ser på det nu, tror jeg bestemt, at det er slutningen, men livet har mange sjove veje nogle gange.

- Aldrig sige aldrig, siger hun ifølge New Zealand-mediet Stuff.

Caroline Wozniacki bruger belgiske Kim Clijsters som et eksempel på, at det er muligt at levere et comeback. Den tidligere verdensetter besluttede sig nemlig for at vende tilbage på den store scene i en alder af 36 år.

- Hvis du spurgte Kim for syv år siden, så tror jeg ikke, at hun planlagde et comeback, men nu er hun tilbage.

29-årige Caroline Wozniacki er lige nu i Auckland i New Zealand, hvor hun for første gang i fire år stiller op i både single og double. 20. januar begynder Australian Open, hvor den danske stjerne, hvis hun går hele vejen, spiller finale 1. februar.

Netop Australian Open strøg hun til tops ved for to år siden, da hun sikrede sig sin indtil videre eneste grand slam-sejr med 7-6, 3-6, 6-4 over Simona Halep.

Samme titel som hun altså nu har mulighed for at vinde igen i sin formentlig sidste tennisturnering på professionelt plan.

Artiklen fortsætter under billederne...

Miss Sunshine vil ikke helt udelukke, at hun ombestemmer sig på et tidspunkt. Foto: Henning Bagger
Miss Sunshine vil ikke helt udelukke, at hun ombestemmer sig på et tidspunkt. Foto: Henning Bagger

Wozniacki giver gas med champagnen efter Australian Open-sejren i 2018. Samme grand slam-turnering har hun nu mulighed for at vinde igen, i det der formentlig bliver hendes sidste kamp i karrieren. Foto: Dita Alangkara/Ritzau Scanpix
Wozniacki giver gas med champagnen efter Australian Open-sejren i 2018. Samme grand slam-turnering har hun nu mulighed for at vinde igen, i det der formentlig bliver hendes sidste kamp i karrieren. Foto: Dita Alangkara/Ritzau Scanpix

Hyldet af de store stjerner
Da Wozniacki annoncerede sit karrierestop stod alverdens stjerner i kø for at rose den danske superstjerne.

Michael Laudrup, der ligesom Wozniacki må anses som værende blandt de største, danske idrætsudøvere nogensinde, var fuld af lovord.

’Jeg bliver altid imponeret over personer, der som Caroline kan holde sig på toppen i lang tid. Og endnu mere i en tid som nu, hvor der findes masser af døgnfluer i alle mulige brancher’.

’Jeg er sikker på, at Caroline om 15-20 år stadig vil være husket mange steder i verden, og hun vil helt sikkert være en reference for alle tenniselskende danskere’, skrev Michael Laudrup i en mail til Ekstra Bladet.

Skiverdensmesteren Lindsey Vonn, som Wozniacki kender fra diverse foto-optagelser, byder hende velkommen i en ny klub.

- Fantastisk karriere. Så meget at være stolt af. Nu videre til næste kapitel. Vi kan hænge ud i karrierestop-klubben, skriver Vonn, der stoppede sidste år.

Sanger Lukas Graham, der sang til Wozniackis bryllup, gav også en hilsen med på vejen.

- Vi er alle meget stolte af dig min ven, skrev han i en kommentar til hendes Instagram-opslag om karrierestoppet.

Turneringen i Auckland er Carolines sidste, inden hun tager afsked ved Australian Open. Redigering: Kristian Hansen

Caroline Woznaicki fik tårer i øjenkrogen, da hun så tilbage på sin formidable karriere. Foto: Rob Prange/Shutterstock Anden sport - 5. jan. 2020 - kl. 10:47 Stjernerne bøjer sig: Respekt for Wozniackis tårer

Caroline Wozniacki har flere gode veninder verden over. En af dem er Ivanovic. Foto: All Over Press Sport og Spil Carolines vennekreds: Her er jetset-netværket

Caroline Wozniacki ryster champagneflasken efter sin grand slam i Australien. Men også finansielt har hun kunnet lade propperne springe. Foto: AP Sport og Spil Her er Danmarks bedst betalte sportsstjerner: Caroline rammer 100 millioner!

122 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere