Caroline på toppen! Banker Kerber i fremragende kamp

Verdensetteren var ude i en drabelig dyst, da hun spillede sig i semifinalen i WTA-turneringen i Qatar

Se højdepunkterne fra Caroline Wozniackis sejr over Angelique Kerber. TV: SNTV

Caroline Wozniacki kæmpede for en semifinaleplads og for at bevare førstepladsen på verdensranglisten fredag i Qatar.

Begge dele lykkedes, da den danske verdensetter vandt en intens kamp over tyske Angelique Kerber i tre sæt i WTA-turneringen Qatar Total Open i Doha

Sejren lød på 7-6, 1-6, 6-3 efter mere end to timer og 20 minutters tennis, der bød på fremragende returneringer, kraftfulde slag, vilde løbedueller, sej viljestyrke og aggressivitet i slagene.

Sejren betyder, at Wozniacki er semifinaleklar og skal møde enten tjekkiske Petra Kvitova eller tyske Julia Görges.

Et nederlag ville have betydet, at Wozniacki ville miste førstepladsen på verdensranglisten, fordi Simona Halep tidligere fredag vandt sin kvartfinale over amerikanske Catherine Bellis.

Halep meddelte dog senere, at hun havde trukket sig som følge af en fodskade, og dermed er Wozniacki sikker på at komme ind i næste uge som verdensetter.

Haleps farvel til turneringen betyder, at spanske Garbiñe Muguruza er klar til finalen.

Imponerende dueller
Med sejren har Wozniacki slået Kerber seks gange i karrieren, mens tyskerne har vundet otte interne opgør.

De to spillere gav hinanden imponerende dueller i første sæt. Kerber brød Wozniacki og bragte sig også foran 3-1, og Wozniacki måtte slide for at reducere til 2-3 i sin serv.

Danskeren var lige ved at bryde tilbage, men Kerber red stormen af og bragte sig på 4-2.

Igen måtte Wozniacki slide i et langt serveparti, som danskeren til sidst vandt med hjælp fra netkanten.

Der blev spillet tennis på højeste niveau. Kerber var ovenpå, men Wozniacki var med og iværksatte et comeback, da hun servede sig på 4-5 og også brød tilbage.

Nede 0-40 kæmpede Wozniacki sig igen tilbage med gode server og bragte sig foran 6-5.

Der måtte tiebreak til i det forrygende sæt, hvor Wozniacki havde taktstokken foran 4-1, inden Kerber fulgte sit første servees op med endnu et.

Forfærdelig start på 3. sæt
Wozniacki svarede igen og vandt tiebreaken 7-4 og tog på imponerende vis første sæt, der varede en time og 13 minutter.

Andet sæt var tæt i indledningen, men to dobbeltfejl af Wozniacki gav Kerber mulighed for at bryde til 3-1 og også serve sig foran 4-1.

Wozniacki smed endnu et serveparti, og Kerber kunne serve andet sæt hjem i overbevisende stil.

Wozniacki indledte tredje sæt nervøst og blev brudt rent med det samme. Hun kæmpede sig dog igen tilbage og udlignede til 1-1 i Kerbers serv, og Wozniacki servede sig også foran både 2-1 og 3-2 efter utrolige dueller.

Det blev også 4-3 efter et rent serveparti af Wozniacki, og med mange meter i benene lå det hele på vippen i hver duel.

Igen brød Wozniacki efter endnu et fantastisk parti, hvorefter hun servede sejren hjem.

Wozniacki og Kerber har mødt hinanden 13 gange. Kerber har vundet de otte. Foto: AP Tennis - 16. feb. 2018 - kl. 17:26 SLUT: Wozniacki får skovlen under rivalen

TRIUMF! Foto: AP Sport og Spil Alt om Wozniacki: Hemmelighederne, pengene og billederne...

I HIK udgør fra venstre Holger, Clara, Hannah og Sebastian en unik talentgruppe, men de er oppe imod udenlandske konkurrenter, der får en helt anden støtte. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Her er Carolines arvtagere - men deres konkurrenter løber med pengene

117 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere