Caroline synes Serenas outfit er cool: Men er det ulovligt?

Amerikaneren spiller videre med sit omdiskuterede ’catsuit’, selv om andre spillere finder den ulovlig og ikke selv har fået lov at spille i tights

Hele tennisverdenen spærrede øjnene op, da Serena Williams gjorde comeback i et outfit, ingen havde drømt om. Foto: All Over Press
Hele tennisverdenen spærrede øjnene op, da Serena Williams gjorde comeback i et outfit, ingen havde drømt om. Foto: All Over Press

PARIS (Ekstra Bladet): Serena Williams’ noget atypiske spilledragt ved French Open er blevet kaldt alt fra rædselsfuld til forrygende og modig.

Og veninden Caroline Wozniacki var selvsagt loyal, da hun blev bedt om sin mening.

- Jeg synes, den er ret cool. Jeg synes, den er meget anderledes, og vi ved jo, at Serena nogle gange møder op i noget anderledes. Hun havde også engang cowboyjakke og høje støvler på. Jeg synes, den er cool.

- Personligt ville jeg nok føle, at den var lidt varm at have på. Jeg ville nok vælge en lidt kortere version af den.

- Men hvis nogen kan slippe af sted med det, er det hende, lød det med et smil.

Serena Williams kom ud i samme ‘catsuit’ til sin doublekamp med søster Venus dagen derpå og agter at spille videre i den, siger en talskvinde fra Nike, selv om flere er begyndt at stille spørgsmål til, om den nu også er inden for reglerne.

Det gjorde blandt andet hendes modstander i første runde, Kristyna Pliskova.

- Er reglerne ændret? Hidtil har vi kun fået lov at have tights på, der gik ned til midt på læggen, og vi skal i så fald ALTID have et skørt udenpå, spurgte hun, mens russiske Alla Kudryavtseva bekræftede over for AFP, at hun mange gange er blevet bedt om at tage et skørt uden på sine tights.

- Men jeg håber da, at dette betyder, at vi gøre det fremover, siger hun.

Lovlig eller ej. Verdensstjernen Serena Williams lader sig næppe bremse på vej på banen. Hun har sagt, at dragten er livsvigtig for hendes helbred og velbefindende, og at den har præventiv effekt i forhold til de blodpropper, hun fik i lungerne under fødslen af Alexis Olympia i september.

Hun spiller torsdag aften mod australske Ashleigh Barty.

 

Se også: Mor-comeback i fantomdragt: Sådan har du aldrig set Serena før

Simona Halep brager sammen med Caroline Wozniacki i Australian Open-finalen. Foto: Saeed Khan/Ritzau Scanpix Sport og Spil Brysterne var i vejen: Så blev hun verdens bedste

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen