Caroline tilbage i arbejdstøjet

- Jeg føler mig meget hjemme her, siger Caroline Wozniacki om turneringen i Dubai, som hun tidligere har vundet, men første test bliver svær

Caroline Wozniacki er tilbage i arbejdstøjet mod Samantha Stosur i aften (Foto: AP)
Caroline Wozniacki er tilbage i arbejdstøjet mod Samantha Stosur i aften (Foto: AP)

Efter sit afbræk med den store bikini- og chokoladesponsor-lancering i New York er Caroline Wozniacki i aften tilbage i sit primære erhverv, og danskeren skal formentlig op i nærheden af sit bedste niveau for at avancere i Dubai, hvor hun var oversidder i første runde.

På den anden side af nettet står nemlig US Open-mesteren fra 2011, australske Samantha Stosur, som luftede sin store serv og forhånd og skaffede sig en fin start med 6-3, 6-1 over kroaten Mirjana Lucic-Baroni.

- Der er mange stærke spillere her og derfor er der ingen nem lodtrækning, konstaterer danskeren, der kan hente opmuntring i sine tidligere resultater i netop denne turnering.

Den danske tennis-stjerne er som mange andre dybt rystet over hændelserne i København. (Foto: AP) Tennis - 15. feb. 2015 - kl. 13:42 Wozniacki: Skyderiet skete tæt på mine venner

Hun vandt den i 2011 og har de tre seneste år nået semifinalerne, hvor hun sidste år tabte til Venus Williams.

Caroline Wozniacki har også længe været ambassadør for Dubai Duty Free, og ørkenstaten har i det hele taget været en tredje hjemmebase for danskeren efter Monaco og USA.

- Jeg føler mig virkelig hjemme her. Baner og bolde passer mig godt, siger hun til lokale medier.

Tennis - 12. feb. 2015 - kl. 19:56 Lyngvilds bodsgang: Undskyld, Caroline!

- Jeg spillede jo ikke så længe i Australien, så jeg har haft god tid til træne og forberede mig til en del af sæsonen, som jeg holder meget af. Det er gode steder med gode hoteller og flinke folk. Indian Wells og Miami er nogle af mine favoritturneringer, fortæller hun.

Efter sit forrygende efterår har hun gode muligheder for at høste point i den kommende tid. I Dubai skal hun ganske vist forsvare 185 af slagsen, mens hun kun hentede et enkelt i Qatar sidste år. I Indian Wells gav en tredje runde 120 point, mens hun i Miami har 215 at forsvare fra en kvartfinale sidste år.

Der ventes meget høj varme i de kommende dage, men det plejer hun at være god til at håndtere.

Se også: Wozniacki slipper for Serena

- Jeg trøster mig altid med, at modstanderen sikkert har det værre end mig, lyder det med et smil i et tv-interview med Dubai Eye.

Caroline Wozniackis kamp er den tredje på centre court med programstart klokken 12, lokal tid. Med tre timers tidsforskel er det næppe helt ved siden af at skyde på et starttidspunkt omkring klokken 13, dansk tid.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere