Caroline vil videre: En grand slam forandrer intet

- Det er stadig det samme ude på træningsbanen, og der er stadig ting, jeg skal arbejde på, forklarer hun før ugens store turnering i Qatar

Caroline Wozniacki er selvsagt lykkelig for sin grand slam, men den har intet forandret i hendes tennisliv, siger hun. Foto: Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki er selvsagt lykkelig for sin grand slam, men den har intet forandret i hendes tennisliv, siger hun. Foto: Ritzau Scanpix

Spørgsmålet var helt naturligt at stille, da Caroline Wozniacki mødte pressen i Doha forud for Qatar Total Open, hvor hun er i konkurrencedygtigt selskab med hele ni spillere fra Top 10 og kun Venus Williams som fraværende.

Journalisterne ville vide, om hendes første grand slam havde forandret noget i hendes liv. Men svaret faldt tilsyneladende lige så naturligt og hurtigt fra vinderen af Australian Open.

- Mit liv har ikke forandret sig overhovedet, sagde hun.

- Livet er det samme. Det er stadig det samme ude på træningsbanen. Der er stadig ting, jeg skal arbejde på, og jeg får stadig ting at vide fra min far. ’Flyt fødderne, gør dit og dat’.

- Så nej, intet er forandret i den sammenhæng.

Verdens nummer et er selvsagt topseedet i den store Premier 5-turnering, hvor der er mange penge og point i spil, og hvor hun har fået en temmelig hård lodtrækning. Det er hendes førsteplads også. Simona Halep kan overtage den ved mindst at nå kvartfinalen og derefter nå en runde længere end Wozniacki.

Caroline rejste efter sit exit i Skt. Petersborg hjem til Monaco for at slappe af.

- Jeg slog ikke til en eneste bold, da jeg var hjemme. Jeg nød bare nogle gode gåture, og tog i gym et par gange for lige at holde mig i gang og få svedt lidt. Ellers var det bare god mad, afslapning og søvn. Jeg fik lige samlet op på et par ting, jeg ikke har gjort længe, så det var rart, siger hun i følge Gulf Times.

Som oversidder i første runde møder Caroline en af de to tyskere, Tatjana Maria eller Carina Witthöft.

- Jeg kigger aldrig fremad i lodtrækningen, men jeg ved, at jeg skal møde en af de to først, og de er begge gode spillere. Den ene har spillet Fed Cup, så jeg skal først spille onsdag.

- Jeg glæder mig til udfordringen. Jeg vil bare gå på banen og have det sjovt og se, hvad der sker, siger danskeren, der dog nok har fornemmet, hvad der måske venter i tredje runde.

Det kan nemlig blive til et spændende ’veninde’-møde med russiske Maria Sharapova.

Læs mere om det opgør her:

Der vil næppe være varme følelser på banen, hvis Caroline Wozniacki og Maria Sharapova tørner sammen i tredje runde. Foto: AP Tennis - 10. feb. 2018 - kl. 18:02 Efter byger af giftpile: Nu kan Caroline møde Sharapova  

Chris Evert gætter på, at David Lee har en aktie i pokalen, fordi han gav sin forlovede ny motivation. Foto: Ritzau Scanpix Tennis - 6. feb. 2018 - kl. 17:43 Motiveret til grand slam: Kæresten har gjort Caroline aggressiv  

Tennis - 29. jan. 2018 - kl. 06:32 Kong Federer hylder Caro: Jeg er så glad på hendes vegne

 

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen