Caroline Wozniacki i Porsche-gear

Stærkt kørende Carla Suaréz Navarro fik ikke et ben til jorden mod danskeren, der er klar til semifinalen i Stuttgart

Caroline Wozniacki - klar til semifinalen i Stuttgart med sikker sejr over Suárez Navarro. (Foto: AP)
Caroline Wozniacki - klar til semifinalen i Stuttgart med sikker sejr over Suárez Navarro. (Foto: AP)

Caroline Wozniacki tordnede sikkert i semifinalen ved Porsche Tennis Grand Prix i Stuttgart. Carla Suaréz Navarro strittede pænt imod i andet sæt og brød danskerens serv til 2-3 – men blev så umiddelbart efter i il-tempo banket ud af den vildfarelse, at hun skulle have en chance mod Caroline Wozniacki.

Danskeren gjorde kort proces i første sæt: 6-0! Ikke meget spænding for tilskuerne lige i den periode, men den fik de så en flig af, da den 26-årige spanier fra Gran Canaria bød danskeren trods i starten af andet sæt med en række flotte dueller, hvor Caroline Wozniacki blev drevet fra sidelinje til sidelinje – og til sidst måtte strække ketsjer.

Se også: Wozniacki joker efter sejr: Tid til at fejre

Men som sagt var det en kort opblomstring for den spanske udfordrer, der ellers har været solidt kørende hidtil i denne sæson og har noteret sig for 21/7 i sejre og en finaleplads i Miami mod danskerens 17/7.

Caroline Wozniacki brød spanieren straks efter sidebyttet til 2-4, og så var den tenniskamp ligesom kun et spørgsmål om at transportere andet sæt hjem uden overanstrengelse eller risiko for skader.

Se også: Suveræne Wozniacki sikrer dansk oprykning i Fed Cup

Caroline vandt kampen 6-0, 6-3 og er dermed klar til semifinalen, hvor rumænske Simona Halep bliver forhindringen på vej mod finalen og vinderpræmien på 100.000 euro ved turneringen i Stuttgart.

Senere fredag spiller hjemmbane-favoritten Angelique Kerber mod russiske Ekaterina Makarova, mens amerikaneren Madison Brengle ramler ind i franske Caroline Garcia om pladserne i den anden semifinale.

51 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere