Carolines bikinibilleder er godt for dansk tennis

Dansk Tennis Forbund er godt tilfredse med den opmærksomhed, som Caroline genererer

Wozniacki fik også stor opmærksomhed for sin deltagelse i NY Maraton (Foto: Thea Pedersen)
Wozniacki fik også stor opmærksomhed for sin deltagelse i NY Maraton (Foto: Thea Pedersen)

Så er Caroline igen i verdens søgelys, efter det er kommet frem, at hun har fået taget bikinibilleder til dette års udgave af Sports Illustrateds Swimsuit Edition.

Den danske tennisstjerne træder dermed ind i et særdeles eksklusivt selskab, der kun er ganske få forundt.

Carolines brand er 'hot' igen (Foto: Planet Photos) Tennis - 9. feb. 2015 - kl. 13:03 Helt vanvittigt med Carolines bikinibilleder

Nok en gang har den danske stjerne formået at skabe opmærksomhed omkring sig selv og tennissporten.

Og det er noget, som Dansk Tennis Forbund sætter pris på.

- Den opmærksomhed, som skabes via en atlet som Caroline både nationalt og internationalt, kommer tennis til gavn. Især i form af den konstante bevågenhed, og det er vi glade for.

- Eksponeringen er rigtig vigtig. Også fordi Caroline altid vælger nogle ting, som hun kan stå inde for, og som ikke udvander hendes eget og tennissportens brand, siger Sune Irgens Alenkær, direktør i Dansk Tennis Forbund.

Nu springer Miss Sunshine for alvor ud som bikinimodel (Foto: All Over Press) Tennis - 9. feb. 2015 - kl. 07:18 Caroline jubler: Smider tøjet i Sports Illustrateds Swimsuit

- Du er glad for eksponeringen, hvad tænker du om, at det er i bikinibilleder, hun i denne omgang eksponerer sig i?

- Jeg vil sige det sådan, at med det begrænsede kendskab, jeg har til Sports Illustrated, så er det et adelsmærke for kvindelige atleter. Jeg har kun kendskab til, at de atleter i bladet holder høj standard og har de sportslige resultatet med sig. Der er i hvert fald intet underlødigt i det i min optik Sports Illustrated har en fin linje og får atleterne til at fremstå med høj integritet.

- Hvad synes du om det omfang, som Caroline står til rådighed for jer for at fremme dansk tennis?

- Vi har løbende en dialog med Caroline omkring den tid, hun har til rådighed til at bruge på dansk tennis. Den bruger hun primært på landsholdsniveau og i OL-sammenhæng. Så det er der, vi primært ser hende som en vigtig repræsentant for dansk tennis. Der stiller hun så vidt muligt op, når det passer ind i hendes kalender.

Caroline Wozniacki ses her på en ferie på Bahamas - mandag kan hun ses godt afklædt i Sports Illustrated Swimsuit (privatfoto) Tennis - 9. feb. 2015 - kl. 09:03 Se billedet: Afslører de afklædt Wozniacki her?

- Så længe hun har sin egen karriere at tage hensyn til, og den er i tennismæssig forstand ret kort, så er det vigtigt, at vi i tæt dialog med hende finder ud af, hvor meget tid hun har til at bruge på landsholdet, så det ikke ødelægger hendes individuelle karriere.

- Jeg synes, hun er en god og værdig dansk repræsentant for tennissporten, fastslår direktøren.

Næste gang Caroline Wozniacki efter planen skal spille for det danske landshold bliver i det sene forår, når der skal spilles Fed Cup i Montenegro. Der ud over er det planen, at hun stiller op for Danmark ved OL i Rio i 2016.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere