Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Carolines modstander 'er meget usympatisk'

- Hun diskuterer konstant med dommere og spillere og prøver at gøre modstanderen sur, så det skal jeg forklare Caroline, siger han

Piotr Wozniacki vil forsøge at indprente Caroline, hvor vigtigt det er, at hun ikke lader sig gå på af modstanderens opførsel (Foto: AP)
Piotr Wozniacki vil forsøge at indprente Caroline, hvor vigtigt det er, at hun ikke lader sig gå på af modstanderens opførsel (Foto: AP)

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Piotr Wozniacki er ikke i tvivl om, at hans datter har de tennisfaglige redskaber til at lukke ned for krudttønden Yulia Putintseva.

Men mod netop en type som hende skal der muligvis mere til. Det handler ikke mindst om at holde hovedet koldt og ikke give modstanderen lov til at psyke sig.

Se også: Caroline i hedeslag for de morgenfriske

- Jeg kender hende lidt. Hun er en lille spiller, der vil spille aggressivt, men det vigtigste er, at Caroline koncentrerer sig om sit eget spil og er tilfreds med sig selv, siger Piotr Wozniacki, som sjældent taler grimt om en modstander men her gør en undtagelse:

- Den anden er meget usympatisk. Hun diskuterer konstant med dommere og spillere og prøver at gøre modstanderen sur. Det skal jeg forklare Caroline.

- Hun har aldrig mødt hende før, og der er altid lidt nerver i de første kampe ved en grand slam. Så taktisk skal vi selvfølgelig være klar, men det mentale er vigtigst i denne kamp, vurderer han.

Se også: Caroline møder krudttønde: Jeg er ved at få styr på mig selv

Caroline Wozniacki var da også en anelse mindre snaksalig dagen før dagen.

- Man har altid lidt sommerfugle i maven op til første kamp, men jeg føler mig godt forberedt.

- Jeg ved, at hun får mange bolde tilbage, så det handler om at fokusere på mig selv og styre spillet. Jeg skal sørge for at få en god start, spille aggressivt og styre spillet, lyder Caroline-opskriften.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen