Carolines mor: Hvad med min bil?

Caroline Wozniacki måtte skuffe sin mor, fortæller hun med et grin

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup

Så har ens datter lovet en, at man må få en bil, og så kan hun ikke engang holde det...

Om det var helt så synd for Anna Wozniacki vides ikke, men her cirka ti år efter kan datteren Caroline i hvert fald godt huske den sjove episode, der udspillede sig omkring hendes finale-nederlag i Stuttgart.

Foto: Alex Domanski/Ritzau Scanpix
Foto: Alex Domanski/Ritzau Scanpix

Det fortæller hun i en snak med Chris Evert sammen med to andre storspillere i skikkelse af Martina Navratilova og Martina Hingis.

- Jeg mødte (Julia, red.) Görges i finalen, og jeg havde slået hende før, men det var altid hårde kampe, og hun var god på grus.

- Jeg vinder sikkert ikke, så jeg bruger det som en træningsuge.

Foto: Daniel Maurer/Ritzau Scanpix
Foto: Daniel Maurer/Ritzau Scanpix
 

Og så kom Wozniacki måske til at sætte moderens næse op efter for meget.

- Hvis jeg vinder, så får du bilen, sagde en ung Caroline Wozniacki til sin mor, Anna.

- Hun var helt begejstret. Jeg tabte 7-5 i tredje sæt og var knust, og det første hun sagde til mig var: 'Hvad med min bil?' Hvad med mine følelser?, siger Caroline Wozniacki med et stort smil.

Wozniacki skal føde til juni, og hendes graviditet har givet hende endnu mere respekt for sin veninde, der spiller, efter hun har født. Hun fatter ikke, det kan lade sig gøre.