Carolines optur fortsætter: Nu er hun favorit til at vinde turneringen

Efter sikker sejr i anden runde er Caroline Wozniacki nu favorit i Auckland, da begge Williams-søstre er ude

I anden runde besejrede Caroline Wozniacki amerikaneren Varvara Lepchenko med cifrene 6-3, 6-3. Foto: All Over Press
I anden runde besejrede Caroline Wozniacki amerikaneren Varvara Lepchenko med cifrene 6-3, 6-3. Foto: All Over Press

Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki fortsatte den sikre stil ved WTA-turneringen ASB Classic i Auckland efter udspilningen af Nicole Gibbs i første runde.

I anden runde besejrede hun amerikaneren Varvara Lepchenko med cifrene 6-3, 6-3 efter godt en time og et kvarters spil.

Tredjeseedede Wozniacki åbnede vaklende og fejlbetonet, hvilket Lepchenko udnyttede til at bryde danskeren i første parti.

Amerikaneren, som er nummer 89 på verdensranglisten, kunne dog også lave fejl. Wozniacki brød omgående tilbage, fik stabilitet i sine slag og bragte sig på 5-2 for efterfølgende at tage sættet med 6-3.

Lepchenkos grundspil var ganske fint, men når det lykkedes danskeren at flytte rundt på sin modstander, resulterede det i en del amerikanske fejl.

Til gengæld lignede det, at Wozniacki var faldet i søvn mellem første og andet sæt.

Lepchenko åbnede med at vinde de første otte bolde. Det resulterede i to blanke partier og 2-0 til den undertippede amerikaner.

Danskeren brød blankt tilbage til 1-2, og så var hun varm.

Wozniacki kontrollerede kampen fuldstændig, Lepchenko kunne ikke slå igennem den danske defensiv.

Caroline Wozniacki kom skidt ud til andet sæt, men vendte hurtigt kampen til sin fordel igen. Foto: All Over Press
Caroline Wozniacki kom skidt ud til andet sæt, men vendte hurtigt kampen til sin fordel igen. Foto: All Over Press

Wozniacki kom på 5-2, og et amerikansk servegennembrud kunne ikke forhindre den danske sætsejr på 6-3.

I tredje runde, der svarer til kvartfinalen i turneringen, skal Wozniacki møde tyskeren Julia Görges.

De to spillere mødtes også i Auckland i 2015, hvor Wozniacki sejrede, mens det blev til tysk sejr i det seneste indbyrdes møde ved French Open i 2015.

Stillingen i indbyrdes kampe hedder 4-4, men det taler til danskerens fordel, at fire ud af de fem møder på hardcourt-underlaget, som også anvendes i Auckland, er endt med dansk sejr.

Kampen mellem Görges og Wozniacki spilles efter planen 6.30 torsdag morgen dansk tid.

Inden Wozniackis kamp måtte topseedede Serena Williams forlade turneringen efter et nederlag i anden runde.

Her tabte verdensranglistens nummer to til sin amerikanske landsmand Madison Brengle, verdensranglistens nummer 72.

Brengle vandt 6-4, 6-7, 6-4.

- Jeg forsøger at tænke på et ord, der ikke er uanstændigt. Men det var sådan, jeg spillede, lød det efter nederlaget fra Serena Williams.

Dermed er danskeren den højest seedede spiller tilbage i turneringen, efter at andenseedede Venus Williams måtte trække sig med en skade.

Caroline Wozniacki nyder her solen i Mauritus. Se hendes udvikling fra uskyldig tennispige til fræk mega-stjerne (Foto: TIM/KCS PRESSE) Sport og Spil Mega-galleri af den sexede udvikling: Wozniacki er taget - det går I glip af, drenge

47 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere