Champagne-Caroline dagen derpå: Jeg spiller resten af sæsonen

- Jeg var smadret i aftes, men samtidig løb der så mange tanker rundt i hovedet, at det var svært at falde i søvn, fortalte en træt grand slam-vinder

TV: Se højdepunkterne fra finalen HER (SNTV)

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Hun blev sejlet over søen i Melbournes botaniske have med den store pokal i favnen og iført et lidt træt men stadig driftsikkert vindersmil.

Og så entrede Caroline Wozniacki med lidt hæle-besvær græsplænen i sine høje guldsko, en dueblå kjole og en anseelig omgang krigsmaling a la grand slam champ.

Søvn var det ikke blevet til meget af, men da hun foran muren af fotografer lod champagneproppen springe, vågnede hun med et: ’Det var sjovt. Kan vi gøre det igen?’

Trofæet havde overnattet ved hendes hovedgærde, fortalte Caroline Wozniacki, som dog kun havde fået halvanden times søvn. Foto: AP
Trofæet havde overnattet ved hendes hovedgærde, fortalte Caroline Wozniacki, som dog kun havde fået halvanden times søvn. Foto: AP

Selv kommer hun til at gøre det hele om igen. Allerede søndag fløj hun fra Melbourne mod Skt. Petersborg, hvor hun i næste uge står på en indendørs bane og skal finde fodfæste i sportens hverdag igen.

Men hun spiller som minimum også resten af sæsonen, bekræfter hun på Ekstra Bladets spørgsmål med et kort nik og et smilende ja.

Efter nattens interviews, dopingtest og transport, var hun sent hjemme på Crown Plaza, og det var kun blevet til halvanden times søvn, fortalte hun.

- Jeg var smadret i aftes, men samtidig løb der så mange tanker rundt i hovedet, at det var svært at falde i søvn.


Triumfen som nybagt grand slam-vinder og verdensetter, havde hun ikke haft ro til at reflektere så meget over.

- Der er sket rigtigt mange ting siden kampen i går aftes, så jeg tror, at jeg først skal have en halv dag for mig selv til lige at tænke over tingene, før jeg virkelig forstår, hvor stort det er. Jeg skal lidt tid for at forstå, hvad der virkelig er sket, sagde hun og glædede sig over lykønskninger fra nær og fjern.

Hun har dog ikke hørt om nogen planer om en hyldest i Danmark, men hun spiller opvisningskamp i København sidst i april, så det kan blive lejligheden.

Caroline holder trofæet Daphne Akhurst Memorial Cup, mens en mur af fotografer foreviger øjeblikket. Foto: AP
Caroline holder trofæet Daphne Akhurst Memorial Cup, mens en mur af fotografer foreviger øjeblikket. Foto: AP

Hele mediemenageriet, den lille bådtur og champagnen fandt hun nemt overskud til.

- Ja, det er sjovt, og det er noget, jeg nyder, for den slags kommer jo ikke hver dag, bemærkede Caroline Wozniacki, som stående under den australske sol ikke rigtigt kunne forestille sig, hvordan det vil blive snart at stå på en russisk indendørsbane.

- Det kan jeg ikke lige nu, hvor jeg stadig er helt oppe at køre over den her sejr.

Hun kan glæde sig over, at hendes forlovede David Lee tager med til Skt. Petersborg, som han aldrig har besøgt, og så kan de i fællesskab fordøje fjorten forrygende dage ved Australian Open.

Caroline Wozniacki kan omsider kalde sig grandslam-vinder. Foto:Thomas Peters/Reuters/Ritzau Scanpix Tennis - 27. jan. 2018 - kl. 15:40 Caroline efter karrierens største triumf: Jeg er så stolt

Se også: Stolt Piotr: Det her må stoppe snakken!

Se også: Carolines forlovede: Vidste ikke, om hun kunne overkomme det

Tennis - 27. jan. 2018 - kl. 13:45 Serena jubler over Caroline: Jeg turde ikke se kampen

Træt og udkørt Halep havde også leveret et brag af en finale. Foto: AP Tennis - 27. jan. 2018 - kl. 14:00 Halep overgiver sig: Caroline var bedre og mere frisk

101 kommentarer
Vis kommentarer