Clara Tauson er tæt på avancement efter stort comeback

Clara Tauson vandt også sin anden kamp i juniorernes sæsonfinale. Hun slog Wang Xinyu i tre sæt

Foto: Jan Sommer/Polfoto.
Foto: Jan Sommer/Polfoto.

Den talentfulde danske tennisspiller Clara Tauson er tæt på avancement i juniorernes sæsonfinale, efter hun torsdag besejrede kineseren Wang Xinyu med cifrene 0-6, 7-6, 6-4.

Dermed har Tauson favorable chancer for at nå semifinalen, da hun også vandt sin første gruppekamp torsdag. Den sidste gruppekamp spiller hun fredag.

I første sæt skulle den 15-årige dansker lige vænne sig til tempoet mod den 17-årige modstander og i løbet af bare 22 minutter blev Tauson tildelt det, man i tennissporten kalder et "æg".

Men fra begyndelsen af andet sæt var danskeren klar til at udfordre modstanderen.

I hvert fald i egne partier, mens kineseren stadig gav meget lidt væk i egne partier.

Det trak dog op til kinesisk sætsejr, da Wang Xinyu brød til 6-5, men Tauson brød rent tilbage med kniven for struben.

I den efterfølgende tiebreak kom Tauson foran 4-1, men Wang Xinyu tog fire bolde i streg og havde endda serven foran 5-4.

Men Tauson spillede blændende på de næste bolde og henrykkede blandt andet med en flot stopbold, der bragte hende foran 6-5, hvorefter kineseren lavede en fejl på den danske sætbold.

Tauson kom også fint fra start i andet sæt, men mistede overtaget i sit eget parti og blev brudt til 1-3, da hun sendte bolden ud over baglinjen.

Men danskeren nægtede at opgive. Hun fandt igen et højt niveau og pressede kineseren til at lave flere fejl.

Tauson brød direkte tilbage til 2-3, servede sig på 3-3 og brød så igen til 4-3 i det afgørende sæt.

Kineseren virkede modløs, og Tauson kunne nemt serve sig på 5-3, hvorefter Wang Xinyu reducerede til 4-5. Men danskeren var kølig, da hun i det efterfølgende parti kunne serve kampen hjem.

Se også: Caroline foran kæmpe udfordring: Kun ét krav til dagens gyser!

Se også: Piotrs opråb: Lad mig hjælpe Clara

Her ses tydeligt den utrolige udvikling som Baharak Soleymani har været i gennem. Foto: Privat Sport og Spil Sådan tabte jeg 40 kilo: Få de gode tips og tricks

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere