Annonce:
Annonce:

Coronarestriktioner spænder ben for tennisturneringer

For tredje år i træk aflyser ATP samtlige tennisturneringer i Kina på grund af strikse coronarestriktioner

Da tennisspilleren Novak Djokovic for nylig tog sejren i Wimbledon, skete det uden coronarestriktioner. (Arkivfoto). Foto: Daniel Leal/Ritzau Scanpix
Da tennisspilleren Novak Djokovic for nylig tog sejren i Wimbledon, skete det uden coronarestriktioner. (Arkivfoto). Foto: Daniel Leal/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Tennis

Herrernes tennisforbund, ATP, aflyser en række kinesiske turneringer på grund af vedvarende coronarestriktioner i landet. Det oplyser forbundet torsdag på sin hjemmeside.

Det markerer dermed tredje år i træk, at man ser sig nødsaget til at aflyse tennisturneringerne i landet. Alle tre gange har pandemien været årsagen.

Landet afviklede i februar vinter-OL, der involverede strikse protokoller for at forhindre smitte blandt deltagerne. Næsten alle andre begivenheder i landet er blevet aflyst på grund af pandemien.

I Kina havde man til og med 20. juli registreret 228.180 tilfælde med corona siden pandemiens udbrud.

Selv om tallet synes forholdsvist lille sammenlignet med andre nationers, så skal det ses i lyset af, at myndighederne i Kina har håndhævet strikse restriktioner under hele perioden.

Annonce:

Aflysningen af turneringerne i Kina kommer nok ikke som en overraskelse for spillerne. Mange af dem ville formentlig heller ikke gå med til at isolere sig i landet i forbindelse med afviklingen af dem.

ATP har som løsning tilføjet seks nye turneringer til tenniskalenderen. De skal afvikles i fem forskellige lande mellem september og oktober. Disse finder sted i blandt andet USA, Italien og Sydkorea.

Kvindernes tennisforbund, WTA, har ikke nogen kinesiske turneringer i kalenderen i øjeblikket.

Det skyldes en verserende konflikt, der involverer den kinesiske spiller Peng Shuai.

Peng Shuai blev i flere uger ikke set offentligt, efter at hun i november sidste år på et socialt medie i Kina beskyldte landets tidligere vicepremierminister Zhang Gaoli for at have begået seksuelle overgreb mod hende i flere år.

I december trak tennisspilleren beskyldningerne tilbage og sagde, at hun var blevet misforstået.

WTA har dog insisteret på at nå til bunds i sagen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: