Danmark får ønskelodtrækning

Tenniskometen Clara Tauson og resten af kvindelandsholdet skal møde Grækenland og Egypten i Fed Cup

Clara Tauson og tennislandsholdet tror på oprykning. Foto: Kennet Havgaard/Dansk Tennis Forbund
Clara Tauson og tennislandsholdet tror på oprykning. Foto: Kennet Havgaard/Dansk Tennis Forbund

Danmarks kvindelige tennislandshold skal de kommende dage kæmpe for oprykning i Fed Cup.

Tirsdag var der lodtrækning til miniturneringen i Athen, hvor syv hold skal kæmpe om to oprykningspladser. Danmark endte i gruppe med de græske værter og Egypten.

- Vi vil gerne spille med om oprykning, men alle hold hernede er rigtig gode. På papiret er Grækenland det stærkeste hold i turneringen.

- Men det er godt at være i indledende pulje med dem, så man ikke kan møde dem i en eventuel oprykningsfinale, siger Fed Cup-kaptajn Jens Anker Andersen i en pressemeddelelse fra Dansk Tennis Forbund.

Grækenland stiller med de to højest rangerede spillere i turneringen i Athen.

Danmark var alligevel topseedet i lodtrækningen på grund af den bedste placering på Fed Cups nationsrangliste. Det betød, at Danmark på forhånd var sikre på at havne i gruppen med tre hold.

I den anden gruppe står Norge, Bosnien, Israel og Luxembourg over for hinanden.

De to gruppevindere skal møde toerne i to direkte dueller, der udløser oprykning fra Europe/Africa Zone Group. Det svarer til fjerdehøjeste landsholdsniveau.

Det danske Fed Cup-hold består af Karen Barritza, Emilie Francati, Maria Jespersen og den blot 15-årige komet Clara Tauson. Verdensstjernen Caroline Wozniacki er ikke med.

Fed Cup-kampene i Athen spilles på grus fra onsdag til lørdag.

Holger Rune får debut i en rekord-ung alder. Foto: Jonas Olufson Tennis Dansk teenager i historisk bedrift - slår 70 år gammel rekord

Der er lagt op til en kæmpe oplevelse for Clara Tauson og Hannah Viller Møller, når de i april får lov at træne med stjernerne og spille forkamp foran tusindvis af tilskuere. Foto: Jona Olufson Tennis Stjernefrø i forkamp: Caroline-galla i Parken har vokseværk

- Det er nogle fuldstændigt vanvittige betingelser, vi og andre forældre til tennistalenter bliver budt, siger Tine Tauson. Foto: Jonas Olufson Sport Tæt på megatalentet Clara Tauson