Dansk forbund i krig: - Usportsligt!

Dansk Padel Forbund mener blandt andet, at Dansk Tennis Forbund forsøger at lukke sporten ned i Danmark

Dansk Padel Forbund og Dansk Tennis Forbund går i flæsket på hinanden. Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dansk Padel Forbund og Dansk Tennis Forbund går i flæsket på hinanden. Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix

Bølgerne går højt i disse dage mellem Dansk Tennis Forbund og Dansk Padel Forbund. Sidstnævnte mener nemlig, at tennisforbundet forsøger at lukke padel-sporten ned i Danmark.

Konflikten startede allerede for år tilbage, da padel-sporten begyndte at vokse utrolig meget landet over. Efterfølgende fik Dansk Tennis Forbund to mandater i forbundets bestyrelse, og parterne indgik en aftale, der gjorde, at man ville fokusere mere og mere på padeltennis. Dansk Padel Forbund mener dog ikke, at tennisforbundet lever op til den aftale og kalder det i stedet for usportsligt.

- Vi mener jo, det har været hensigten for dem (tennisforbundet, red) at få nedlagt padelforbundet, så man kan jo sige, at det stadig på en eller anden måde er den strategi, som de kører.

- Det er jo noget, vi har tænkt os at klage til Dansk Idrætsforbund over, for vi mener, det er meget upassende, siger Dansk Padel Forbundes formand, Ole Egholm, til Ekstra Bladet.

Han har nu tænkt sig at klage over tennisforbundets behandling:

- Jeg synes faktisk, at det er usportsligt, og det er selvfølgelig noget, som vi skal klage over, men jeg ved ikke, hvad Dansk Idrætsforbund vil sige til det her, for Dansk Tennis Forbund er jo medlem af dem, og vi er trods alt kun ansøgerkandidat, og det kan jo godt være, at de (DIF, red) ikke vil optage hvem som helst, så på den måde er de selektive, siger han.

Forstå konflikten på få minutter her:

  • Dansk Padel Forbund (DPF) mener, at DGI har har indgået en aftale med Dansk Tennis Forbund, hvor padel hører inde under tennis
     

  • Dansk Padel Forbund har dog selv søgt om optagelse hos DIF.
     

  • Dansk Tennis Forbund har haft to medlemmer i bestyrelsen hos DPF dog uden held i forhold til samarbejde.
     

  • DPF mener dog, at tennisforbundet vil forsøge at lukke forbundet ned.
     

  • Dansk Tennis Forbund har søgt om optagelse i det internationale padelforbund (FIP), hvilket DPF ser som en krigserklæring, da Dansk Padel Forbund har været medlem af FIP siden 2017. Der optages kun ét forbund per land.
     

  • DPF mener derfor, at Dansk Tennis Forbund forsøger at sætte en stopper for deres udvikling af padel som selvstændig sportsgren og i stedet gøre padel til en afart af tennis.

    Kilde: Dansk Padel Forbund

Vil samarbejde
Hos Dansk Tennis Forbund genkender man dog ikke kritikken fra Dansk Padel Forbund, og i stedet understreger man, at forbundet gerne vil samarbejde for at få udbredt padel-sporten endnu mere fremover. Det fortæller Dansk Tennis Forbunds formand, Henrik Thorsøe Pedersen til Ekstra Bladet.

- Jeg tror, de (Dansk Padel Forbund, red) selv har nogle interne ting at slås med. Vi har jo to mand siddende i deres bestyrelse, og vi har haft en aftale med dem, der har gjort, at de ville få penge af DIF til at forbedre sporten. Men så kom der en ny bestyrelse, og de ønskede ikke at samarbejde, siger Henrik Thorsøe Pedersen.

- Så det er ikke en konflikt, som I kan nikke genkende til?

- Nej, altså jeg ved ikke, om jeg vil kalde det en konflikt. De ønskede jo sådan set bare at slå en streg i sandet, og så kan man jo sige, at samarbejdet er ophørt.

- Padel ser jeg ingen udfordringer i. De skal nok øges fremover også. Problemet er jo bare, at padel som forbund har meget lange udsigter i forhold til optagelse i DIF, siger han.

Dommer Peter Kjærsgaard havde stort pres på sig i kampen mellem AaB og FC Midtjylland Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Sport og Spil - Fløjtede i øst og vest

FCN-direktør Søren Kristensen har i forbindelse med coronakrisen udtrykt en vis bekymring for transfervinduets generelle udvikling. FC Nordsjlæland har en masse millioner til gode ude hos diverse klubber i Europa som følge af restancer fra spillersalg. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Har over 86 millioner til gode

Se også: Skadesplaget golfspiller sejrer i PGA Tourens genåbning

Se også: Afviser at spille: - En sjælden mulighed

9 kommentarer
Vis kommentarer