Dansk stjerne i fint selskab: Med Serena under solen

- Roger og Serena er meget behagelige, fortæller 16-årige Holger Rune, der allerede færdes hjemmevant blandt sportens superstjerner

Stortalentet vandt tidligere på året French Open - her lander han i lufthavnen efter sin store triumf. Video: Jan Sommer

Han er verdens bedste juniorspiller, og indleder efter nytår sin færd op ad seniorernes verdensrangliste. En tur, der kommer til at kræve sin mand.

Til gengæld vil 16-årige Holger Rune næppe ryste i sine tennisshorts, hvis han undervejs skal kigge henover nettet på et topnavn.

Det danske stjernefrø er nemlig allerede godt i gang med at vænne sig til at omgås de absolutte superstjerner.

I november trænede han således med Roger Federer, Novak Djokovic, Stefanos Tsitsipas og Alexander Zverev under herrernes sæsonfinale i London og i denne uge var turen så kommet til Serena Williams. Denne gang under Floridas sol.

- Det var hyggeligt at træne med Serena, som var rigtig sød. Vi spillede ikke om point men kørte igennem nogle forskellige øvelser, beretter Holger Rune med masser af solskin i stemmen fra Boca Raton Resort & Club, hvor han af Serenas træner, Patrick Mouratoglou, og hans akademi er inviteret i træningslejr

- Hun sagde inden træningen, at hun havde set mig spille og at jeg så så vanvittigt god ud, at hun havde fået lyst til at træne med mig.

Det er ved at være helt naturligt for 16-årige Holger Rune at omgås de store stjerner. Privatfoto
Det er ved at være helt naturligt for 16-årige Holger Rune at omgås de store stjerner. Privatfoto

Om oplevelsen af at møde sportens største navne siger han.

- Det har været lidt forskelligt. Roger og Serena var meget behagelige at møde, mens Djokovic var lidt mere sammenbidt.

I Florida, hvor også det amerikanske supertalent Coco Gauff er blandt deltagerne, har han været igennem et afvekslende program.

- Der har været en masse træning og forskellige aktiviteter. Det er skide sjovt. Jeg nyder at være i varmen og træne hårdt. Det er et sindssygt godt arrangement, roser han.

- Det er jo rigtigt gode træningspartnere, så der er en masse god tennis og masser af søde mennesker omkring mig. Det er fedt at socialisere med folk, der har de samme høje ambitioner som mig.

Holger Rune har elsket at give den gas på de solbeskinnede baner i Florida. Privatfoto
Holger Rune har elsket at give den gas på de solbeskinnede baner i Florida. Privatfoto

De høje ambitioner er i den grad blevet indfriet i år.

- Jeg synes, det har været et fantastisk år med masser af gode oplevelser og sejre, siger Holger Rune.

- Jeg har givet den max gas på træningsbanen, og det har givet bonus, så jeg kunne blive ved med at præstere, men jeg havde alligevel ikke troet ved årets start, at jeg skulle vinde en grand slam (French Open, red.) og sæsonfinalen og slutte som verdensranglistens nummer et.

Stortalentet Coco Gauff går forrest med rytme i kroppen, mens Holger Rune (tv) forsøger at følge med. Privatfoto
Stortalentet Coco Gauff går forrest med rytme i kroppen, mens Holger Rune (tv) forsøger at følge med. Privatfoto

HIK-spilleren er godt klar over, at der nu venter en hverdag på knap så store scener.

-Vi har talt om, at det bliver anderledes og ikke så fancy det næste stykke tid, men når jeg kommer igennem det, så bliver det jo super-fancy, lyder det med et hørligt smil.

- Vil du det nok, så kommer du også igennem. Og uanset kulissen, så er det altså stadig tenniskampe, som jeg elsker at spille.

Han har allerede i år fået smagsprøver på den voksne modstand.

- Forskellen er, at seniorerne er mentalt mere modne. Juniorerne kan spille lige så godt men tager flere dumme beslutninger, mens seniorerne spiller det, som de kan. Nogle af dem kan nogle lidt mærkelige ting, som de til gengæld er gode til.

- Det mentale bliver vigtigt, men lige nu føler jeg mig ret stærk på det område. Jeg har talt meget med min mentaltræner, Lars Robls, og han har også presset mig i nogle svære træningssituationer, fortæller han.

Holger Rune har haft stor glæde af træningslejren, som er arrangeret af det akademi, han er tilknyttet. Privatfoto
Holger Rune har haft stor glæde af træningslejren, som er arrangeret af det akademi, han er tilknyttet. Privatfoto

I Team Rune diskuterer de ranglistemål for 2020, og selvfølgelig er Holger den mest optimistiske i en sæson, hvor han fra start skal spille mindre ITF-turneringer med 15.000 dollars i præmiesum, mens han som junior-etter får fem wildcards til den lidt højere kategori med 25.000 dollars.

- Jeg skal så hurtigt som muligt i Top 400 og forhåbentlig omkring april/maj. Lars (Christensen, Holgers træner) mener, at jeg kan nå top 300 ved årets slutning. Selv tror jeg på Top 100, siger han.

I sommer forlod han folkeskolen, og den savner han bestemt ikke.

- Haha, nej det gør jeg ikke. Det er dejligt at kunne tænke på tennis hele tiden og give den fuld gas. Indenfor sporten er der også mange ting, jeg hele tiden skal forholde mig til, så det er jo også en form for en uddannelse.

Holger Rune og Serena Williams træner i sydfrankrig
Holger Rune og Serena Williams træner i sydfrankrig
 

Holger Rune med trofæet efter sejr i sæsonfinalen. Privatfoto Tennis - 27. okt. 2019 - kl. 11:20 Kæmpe triumf: Helt til tops

Se også: Afviser uro: - Sindssygt god

Se også: Dansk komet færdig for i år

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere