Dansk teenage-talent før grand slam-debut: Der er kriller i maven

16-årige Hannah Viller Møller har selv taget turen til Australien, hvor hun i første runde møder højt rangeret russer, som hun slog i tæt kamp forleden

Hannah Viller Møller glæder sig vildt til sin første grand slam oplevelse. Foto: Jonas Olufson
Hannah Viller Møller glæder sig vildt til sin første grand slam oplevelse. Foto: Jonas Olufson

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Søndag går drømmen i opfyldelse. 16-årige Hannah Viller Møller er klar til sit unge tennislivs første kamp i en grand slam.

- Ja, der er kriller i maven. Det er jo det, jeg har håbet på og er gået efter i så lang tid, siger det danske tennistalent til Ekstra Bladet.

Hun glæder sig også til, at hendes far, mor og to mindre søstre snart ankommer. Hun har nemlig selv taget turen Down Under og har været på plads i nogle uger.

Først spillede hun med i Grade 1 turneringen AGL Loy Yang Traralgon Junior International, og siden spillede hun kvalifikation til Australian Opens juniorturnering samme sted. Her havde hun den i Melbourne bosiddende danske træner Christoffer K. Madsen hos sig, men han er nu rejst og bliver erstattet af lokale Nik Ortika.

I den første turnering leverede Hannah, der er nummer 142 på ranglisten, en flot sejr over ranglistens nummer 35, russiske Alina Charaeva, og hun er pudsigt nok også modstanderen i første runde i Melbourne.

Det danske talent var nede med sætbolde i begge sæt men hev en sejr i land på 7-6, 7-6.

- Det var en meget tæt kamp, som kunne være gået begge veje, men jeg spillede godt på de vigtige tidspunkter, siger hun og beskriver russeren som samme spillertype som sig selv.

- Hun spiller meget solidt fra baglinjen. Så det var da en sejr, der gav noget selvtillid, siger Hannah Viller Møller, der lørdag træner på anlægget for første gang.

Hendes gode veninde og klubkammerat fra HIK, verdens nummer 62, Clara Tauson, har valgt ikke at spille i Australian Open i denne omgang.

Se også: Ingen Australien Open til super-talent: Clara bliver hjemme og træner

Se også: Dansk stortalent skal lære af japanske smæk

Se også: Skåltaler skaber ingen nye tennisstjerner

- Det er nogle fuldstændigt vanvittige betingelser, vi og andre forældre til tennistalenter bliver budt, siger Tine Tauson. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Tæt på megatalentet: De næste to år vil definere det hele for Clara

4 kommentarer
Vis kommentarer