Derfor er Caroline endelig ovenpå i Australien

Underhundene har bedre chancer for at overraske i årets første grand slam, hvor topspillerne stadig kan famle efter fodfæste, mener Caroline Wozniacki

Se højdepunkter fra kampen her. Video: AP/SNTV

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Når hun er så glad for igen at være så langt fremme Down Under, er det fordi hun ikke altid har følt sig lige godt tilpas i Melbourne i januar. Det er efterhånden syv år siden, hun var en matchbold fra finalen og seks år siden, hun sidst var i kvartfinalen.

- Det er en turnering, som jeg synes er svær at gøre det godt i, for det er den første store turnering på året, og man skal lige i gang efter optræningsperioden. - Det er ikke lige nemt hver gang, for så er det varmt, og så bliver det koldt, så spiller du dag, så spiller du nat.

- Men jeg synes, jeg har gjort det rigtig godt i år med bare at holde fokus og tage en dag ad gangen, og så har jeg været lidt heldig også, siger hun med adresse til sit mirakel-comeback i anden runde.

At rigtigt mange af de seedede er røget tidligt ud, undrer hende ikke. Tværtimod er der gode grunde til, at det er underhundenes grand slam.

- For det første er der rigtigt mange gode spillere for tiden. Men topspillerne har heller ikke fundet deres kamprytme på dette tidspunkt.

- Så når du kommer ud af ingenting og ikke har noget pres på dig og pludselig rammer det gode spil. I starten af året kan de små marginaler, som normalt går topspillerens vej, hurtigt ryge over på den anden side. De undertippede går bare efter det, lyder hendes analyse.

Hun taler sjældent om de andre topspilleres styrke, men søndag gjorde hun dog en undtagelse.

- Når du er kommet så langt, så spiller du god tennis. Angelique Kerber spiller godt for tiden. Hun kommer med en positiv energi, som man har set før. Hun er også en af mine veninder, så derfor holder jeg også lidt øje med hende, sagde Caroline.

Tyskeren udraderede Maria Sharapova i tredje runde og har netop overvundet Su-Wei Hsieh fra Taiwan, der spiller med dobbelt greb i begge sider og var ved at skabe en ny sensation ved at vinde første sæt og følge godt med i andet, før hun gik lidt død.

Kerber vandt 4-6, 7-5, 6-2 i en meget spektakulær match.

Der var masser af overskud hos den danske kvartfinalist efter den smukke sejr. Foto: AP Tennis - 21. jan. 2018 - kl. 07:10 Caroline gav tennis-lektion: Jeg er der, hvor jeg gerne vil være

Se også: Storrosende Piotr: Perfekt, Caroline

Så lykkedes det endelig i kamp efter flere års træning. Caroline begår en tweener. Foto: All Over Press Tennis - 21. jan. 2018 - kl. 10:28 Caroline jubler: Den første mellem benene

Se også: Carolines David: Ingen ridder af den røde løber

11 kommentarer
Vis kommentarer