Derfor tabte Serena rekordstort: Søsters morder løsladt

- Det var hårdt, for jeg kunne kun tænke på hende og hendes tre børn, som betyder alt for mig, fortæller Serena Williams om dramatisk baggrund for rekordnederlag

Serena Williams var tydeligt påvirket under kampen, hvor hun tabte det ene parti efter det andet. (Video: AP/SNTV)

Mange tusind øjenbryn røg formentlig til vejrs, da tennisfans for nogle uger siden erfarede, at Serena Williams havde fået en røvfuld så stor som 1-6, 0-6 mod britiske Johanna Konta i San Jose i Californien.

Det største nederlag i hendes lange karriere.

Havde hun været syg? Skadet? Eller skyldtes det en bekymring for hendes lille datter?

Nu kommer det i et længere interview med magasinet Time frem, at baggrunden for hendes sjældent ringe præstation hvilede på en for hende mere dramatisk hændelse.

Kort før hun gik på banen, fik hun nemlig at vide, at hendes søsters morder var blevet løsladt før tid.

Serena Williams sad såmænd og scrollede på Instagram, da hun så, at Robert Maxfield, et tidligere medlem af den hårdkogte Los Angeles-bande Southside Crips, var blevet prøveløsladt tre år før, han ville have afsonet sin fulde straf for mord.

Serenas halvsøster, Yetunde Price, der arbejdede som personlig assistent for både Serena og Venus Williams, blev i 2003 dræbt under et drive-by shooting nær Compton i Los Angeles, hvor Williams-familien boede, og de berømte søstre voksede op.

- Jeg kunne ikke ryste det ud af hovedet, fortæller Serena Williams.

Yetunde Price, forrest til venstre, blev skudt og dræbt i 2003, og mordet efterlod et dybt sår hos Williams-søstrene. Foto: All Over Press/Rex
Yetunde Price, forrest til venstre, blev skudt og dræbt i 2003, og mordet efterlod et dybt sår hos Williams-søstrene. Foto: All Over Press/Rex

- Det var hårdt, for jeg kunne kun tænke på hende og hendes tre børn, som betyder alt for mig, og som jeg elsker højt.

- Uanset hvad, så kommer min søster ikke tilbage på grund af god opførsel, tilføjer Serena Williams, der på sit pressemøde efter kampen ikke nævnte Maxfields prøveløsladelse.

Dengang nøjedes hun med at sige:

- Jeg har så meget at tænke på lige nu, at jeg ikke har tid til at være chokeret over et nederlag. Jeg var helt klart ikke på toppen. Jeg kan kun gøre mit bedste, og jeg forsøgte at fighte. Jeg gav ikke bare kampen væk.

Yetunde Price, der var uddannet sygeplejerske og havde sin egen beauty salon, var 31 år, da hun sad i en SUV med sin kæreste, som angiveligt var bandens mål.

Hun blev ramt af en kugle i hovedet og døde kort efter på Long Beach Memorial Medical Center.

Efter en del juridiske forviklinger blev Maxfield i 2006 år senere idømt 15 års fængsel, men han er altså nu på fri fod.

Tennis - 1. aug. 2018 - kl. 07:37 Historisk øretæve: Serena fik karrierens største nederlag

Se også: Serena fortsætter sløj optakt til US Open

Se også: Tennisdronningens nedtur: 'Jeg føler mig ikke som en god mor'

Se også: Caroline om det hårde prof-liv: Du må ikke vise svaghed

Dette billede vakte begejstring blandt danske tennisfans. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix Sport og Spil Tennis-baben Malou: Her er historien om bryst-billedet

Karen Barritza mistede kort før nytår 2015 sin far. Han levede og åndede for hendes karriere og havde det svært med, at hun ikke nåede samme mål som kollegaen Caroline Wozniacki. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Karens far overfaldt rival: Hun var SÅ provokerende

Præmiepigen Martina Hingis charmerede først den ganske tennisverden, men så begyndte meget at gå galt. Foto: All Over Press Sport og Spil Kokain, utroskab og en alt for skarp tunge: Tennisdarling satte det hele over styr

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere