- Det er jo bare fedt

Clara Tauson vil gerne have en god atmosfære, når hun møder australier i første runde af Australian Open

Følg Tennis

Det danske tennistalent Clara Tauson drømmer om at spille på de største baner i de største turneringer.

Derfor har hun heller ikke noget imod, at hun i første runde af Australian Open skal op imod Astra Sharma, der som australier uden tvivl kan se frem til ekstra opbakning fra hjemmepublikum i Melbourne.

Det siger den 19-årige dansker forud for tirsdagens opgør.

- Jeg er sikker på, at der kommer en masse australiere og hepper på hende. Sådan er det, og det er jo også bare fedt, hvis der kommer mange for at se kampen.

- Det giver en god atmosfære, uanset om det er mig eller hende, de hepper på, så det tager jeg ikke så tungt, siger Tauson.

Selv om Sharma er på hjemmebane, er danskeren på papiret favorit.

Clara Tauson har mødt australske Astra Sharma en gang tidligere i karrieren, hvor danskeren vandt i to sæt. (Arkivfoto) Foto: Elise Amendola/Ritzau Scanpix
Clara Tauson har mødt australske Astra Sharma en gang tidligere i karrieren, hvor danskeren vandt i to sæt. (Arkivfoto) Foto: Elise Amendola/Ritzau Scanpix
 

På den senest opdaterede verdensrangliste ligger Tauson således nummer 39, mens australieren er at finde som nummer 97.

Sidst de to mødtes i september vandt den unge dansker komfortabelt i to sæt på sin vej mod titlen ved Luxembourg Open.

- Hun spiller lidt atypisk en gang imellem og har nogle ting, hun er dygtig til. Sidst vi spillede, synes jeg, at jeg havde et godt tag på hende, men det var jo også indendørs i en turnering, hvor jeg var i god form.

- Vi må se. Jeg tror, at det kan blive en god kamp. Hun har jo også lidt pres på sig, fordi hun er på hjemmebane.

Kampen mod Sharma bliver Tausons første som seniorspiller ved Australian Open.

Vinder hun den, venter der potentielt særdeles hård modstand allerede i anden runde i form af sjetteseedede Anett Kontaveit, hvis hun ellers lever op til sin favoritværdighed i første runde.

- Hvis jeg nu skulle komme så langt, så ser det rimeligt svært ud. Jeg tager det en dag ad gangen og gør mit bedste, og så må vi se, hvad der sker, siger den unge dansker.

Opgøret mellem Tauson og Sharma afvikles natten til tirsdag dansk tid. Kampen skal spilles på bane tre, der med plads til 3000 tilskuere er den femtestørste i Melbourne Park.

Holger Rune ude af Australian Open

 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+