Det er slut: Tennis-stjerne trækker stikket

Den tjekkiske Wimbledon-finalist og mangeårige topspiller Tomas Berdych stopper sin karriere grundet problemer med hoften

Tomas Berdych har haft en stor karriere, men i år har det ikke været sjovt for tjekken. Foto: Paul Crock/AFP/Ritzau Scanpix
Tomas Berdych har haft en stor karriere, men i år har det ikke været sjovt for tjekken. Foto: Paul Crock/AFP/Ritzau Scanpix
Følg Tennis

Denne sæson har været til glemmebogen og fyldt med genstridige hofteproblemer, og han har ikke været på kampbanen siden US Open.

Nu stopper Tomas Berdych karrieren, har han meddelt på Twitter, og tjekken blev lørdag også hyldet ved herrernes sæsonfinale i London sammen med en række andre topspillere, der i år har indstillet karrieren.

Her var den 34-årige tjekke i selskab med navne som David Ferrer, Mikhail Youzhny, Marcos Baghdatis, Nicolas Almagro, Radek Stepanek, Max Mirnyi, Victor Estrella Burgos og Marcin Matkowski i O2 Arena.

Berdych stopper med en ranglisteplacering som nummer 103 men i mange år var han en fast bestanddel af Top 10 og spillede mange spektakulære opgør mod sportens største.

Hans fineste bedrift var Wimbledon-finalen i 2010, som han tabte til Rafael Nadal efter først at have sendt Roger Federer og Novak Djokovic ud i kvart- og semifinale.

Tjekken med sit finaletrofæ i Wimbledon. Foto: Action Images / Paul Childs/Ritzau Scanpix
Tjekken med sit finaletrofæ i Wimbledon. Foto: Action Images / Paul Childs/Ritzau Scanpix

Han har været i semifinalen i alle fire grand slams, og hans største titel var sejren i sæsonfinalen i 2005, hvor han i Paris besejrede Ivan Ljubicic.

Sammen med Jo-Wilfried Tsonga og Stan Wawrinka er han den eneste, der i grand slam-regi har slået alle fra ’The Big Four’, nemlig Nadal, Federer, Djokovic og Andy Murray.

Den danske fysioterapeut Per Bastholt var i flere år en fast del af hans team.

Pludselig vælter han sig i succes

Sendt til tælling

Carolines nye Baywatch-look

Tennisstjerne stopper karrieren

Er du seriøs? Det er bullshit

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind