Mens Jelena Ostapenko var i gang med at chokere fans og eksperter med en sejr over 7- seedede Coco Gauff i fjerde runde af Australien Open, løftede Caroline Wozniacki sløret for en detalje om førstnævnte.
Den eneste danske Australian Open-vinder var på plads i boksen for at kommentere tenniskampen på internationalt tv, da hun sagde:
- Lad os bare sige, at jeg øvede med hende (Jelena Ostapenko, red.) én gang og valgte ikke at gøre det igen, lød det fra Wozniacki.
Det skriver Daily Mail.
Uden at uddybe, hvorfor hun aldrig trænede med hende igen, er det ikke første gang, Ostapenko er genstand for kritik.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Letten, der ligger nummer 17 på verdensranglisten, har flere gange optrådt kontroversielt.
Under Wimbledon i 2021 kaldte hun Ajla Tomljanovic 'for den værste spiller på WTA-Touren', fordi Tomljanovic i en kamp havde protesteret over, at Ostapenko brugte en 'medical timeout' i bestræbelsen på at få sig en pause.
- Din opførsel er forfærdelig. Du har nul respekt, sagde Ostapenko efterfølgende om den anklage.
Den 25-årige lette tabte tirsdag kvartfinalen i årets Australien Open til Elena Rybakina.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Caroline Wozniacki blev tidligere i januar optaget Sportens Hall of Fame.
I både dansk og international sammenhæng er hendes karriere en til historiebøgerne med 30 WTA-titler, finalist to gange i US Open samt vinder af Australian Open.
Tennisspilleren Caroline Wozniacki optages i Sportens Hall of Fame som det 39. medlem og fortæller til Ekstra Bladet om den store hæder