Djokovic booker semifinale og storkamp mod Nadal i Rom

Novak Djokovic og Rafael Nadal skal for første gang i et år møde hinanden, når de tørner sammen i Rom

Novak Djokovic skal møde Rafael Nadal i Rom. Foto: Andrew Medichini/AP
Novak Djokovic skal møde Rafael Nadal i Rom. Foto: Andrew Medichini/AP

Efter et års pause bliver en af de helt store rivaliseringer i herretennis i dette årtusind genoptaget lørdag ved ATP-turneringen på grus i Rom.

Her skal Novak Djokovic og Rafael Nadal møde hinanden i det, der bliver den 51. kamp mellem de to tennisgiganter, der har haft forskellige skæbner de seneste år.

Tidligere fredag spillede topseedede Rafael Nadal sig forbi italieneren Fabio Fognini med cifrene 4-6, 6-1, 6-2.

Novak Djokovic fulgte fredag aften op med en sejr på 2-6, 6-1, 6-3 over japaneren Kei Nishikori, og således blev storkampen en realitet.

De to tennisstjerner har ikke mødt hinanden, siden spanske Rafael Nadal i maj sidste år besejrede Novak Djokovic i to sæt i semifinalen ved ATP-turneringen i Madrid.

Serberen, der har døjet med dårlige resultater og hyppig udskiftning på trænerposten i et stykke tid, fører samlet dog med 26-24 i kampe over Nadal inden lørdagens kamp.

Rafael Nadal, der sidste år vandt to grand slam-titler, French Open og US Open, ligger nummer to på verdensranglisten, mens Novak Djokovic er røget helt ned på en 18.-plads.

Rafael Nadal har syv gange vundet turneringen i Rom, mens Novak Djokovic fire gange er strøget til tops.

De to spillere har tilsammen vundet 28 grand slam-titler fordelt på 16 til Nadal og 12 til Djokovic.

Se også: Boris Becker overrasker: Bliver diplomat for krigshærget land

Caroline Wozniacki er hele Danmarks tennis-dronning. Men hun er ikke meget for at give store, personlige interviews. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Ærlige Caroline: Derfor bliver min lunte kort

Sport og Spil Günter stak Monica Seles ned: Ingen måtte slå Steffi!

Dette billede vakte begejstring blandt danske tennisfans. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix Sport og Spil Tennis-baben Malou: Her er historien om bryst-billedet

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere